ICAPE Denmark A/S
Test banner
Bredbånd til lavpris langs de europæiske jernbaneskinner

Bredbånd til lavpris langs de europæiske jernbaneskinner

Nye fiberoptiske kabler fra Draka kan klikkes på jernbaneskinner og modstå vibrationer og statisk elektricitet.

Draka Communications lancerer sin nye generation af fiberoptiske jernbanekabler, der kan klikkes direkte på jernbaneskinner og transportere data til mobilantenner langs skinnerne. Det nye kabel er prisbilligt at udlægge, fordi det klares uden kabelføring i jorden. Derfor kan jernbaneoperatører tilbyde lavprisbredbånd til togkunderne og bringe regionale netværk op på det høje niveau, som avanceret mobil datakommunikation evner i dag.

Drakas nye jernbanekabler understøtter den hurtige ekspansion af mobil GSM-R-teknologi placeret på master langs jernbaner. For ikke blot understøtter jernbanekablerne de høje datahastigheder med GSM-R teknologi, men de modstår også de vibrationer, som skinnerne udsættes for ved togfart på op til 160 km/t. Draka's nyeste generation af jernbanekabler kan installeres effektivt på grund af et metalfrit, beskyttet design, der ikke kræver kabler i jorden og fjerner statisk elektricitet ved kabelføring og sporvedligeholdelse.

Fastlæggelse af standarder til jernbanetelekom

Draka har et tæt samarbejde med alle større europæiske jernbaneselskaber og systemintegratorer om at levere produkter og støtte op om fastlæggelse af standarder. Draka er certificeret til DIN ISO 9001 og er certificeret Q1-leverandør til Deutsche Bahn AG. Draka gennemgår regelmæssig kontrol, gennemfører kundeundersøgelser, udarbejder evaluerings- og testrapporter og udfører omfattende laboratorieanalyser og certificeringsprojekter for andre nationale og internationale virksomheder og udvalg. Dette gør Draka i stand til at garantere kvalitet på højeste niveau.

Tre-kernet, dobbelt parsnoet kobberkabel til jernbaner

Ud over fiberkabler, der via jernbaneskinnerne kan kommunikere med mobile antenner introducerer Draka også en tre-kernet, dobbelt parsnoet kobberløsning til jernbaner til lokal, jordbaseret telekommunikation. Med en robust ydre polyethylenkappe og en ekstra kappe, kan dette vand- og fugttætte kabel nemt klikkes på sporet, hvilket øger installationshastigheden uden omkostninger til kabelføring i jorden. Med samme vibrationssikre design som sin fiberbror er denne seneste kobberversion fra Draka's portefølje af jernbanekabler en prisbillig metode for jernbaneoperatører at opgradere deres netværk, så det stemmer overens med lovgivningsmæssige krav.

4/11 2010