ICAPE Denmark A/S
Test banner
Avnet Abacus udvider med Panasonic's Bluetooth og WiFi moduler

Avnet Abacus udvider med Panasonic's Bluetooth og WiFi moduler

Avnet Abacus udvider distributionsaftalen med Panasonic til også at omfatte trådløse teknologier til IoT applikationer.

Avnet Abacus udvider distributionsaftalen med Panasonic til at omfatte RF og trådløse moduler og teknologier.

Avnet Abacus er allerede en autoriseret distributør i hele Europa af Panasonic produkter og tilbyder en bred vifte af passive komponenter som kondensatorer, induktorer, modstande, sensorer og omskiftere. Udvidelsen af distributionsaftalen mellem de to selskaber giver Avnet Abacus’ kunder adgang til hele Panasonics program af RF moduler, som dækker alle de seneste kommunikationsprotokoller med færdige moduler til Bluetooth, Bluetooth Low Energy og Wi-Fi.

Et af fokusområderne med Panasonic’s trådløse løsninger er at hjælpe firmaer med at forkorte deres design cyklus og få en hurtigere time-to-market De resuserr, der anvendes i form af tid og software, for at ingeniører kan lære netværksprotokolstacks at kende og udvikle applikationen, kan være meget dyre.

Med moduler får man derimod gjort opbygningen af trådløs kommunikation meget hurtigere og nemmere – ingeniøren behøver ikke den omfattende viden om trådløs hardware og software design. Panasonic har også indgået partnerskab med flere ledende softwareudviklere til alle de mest gængse RF netværksprotokoller, herunder Bluetooth, ISM og SNAP.

Derudover giver det at designe et præ-testet og certificeret modul i stedet for en diskret trådløs løsning muligheden for at reducere kravene til test og certificering og hermed den overordnede omkostning ved at udvikle produktet. Dertil kommer, at man får lavet et design, der holder i lang tid, da Panasonic’s RF produkter har beholdt samme footprint gennem adskillige generationer med nye og mere avancerede microcontrollere.

- Panasonic er en verkendskendt leder inden for RF og trådløs teknologi, og har solid erfaring i at levere meget flexible og kosteffektive modulbaserede løsninger til en lang række applikationer, forklarer Martin Keenan, teknisk chef hos Avnet Abacus.
- Disse moduler komplementerer vores andre IoT relaterede produkter, herunder sensorer, antenner, batterier og produkter til energilagring, og vi får med dem muligheden for at levere et endnu mere komplet program til trådløse applikationer og IoT projektudvikling.

- Den udvidede distributionsaftale med Avnet Abacus giver udviklingsfolk et endnu bedre udvalg af produkter, når de leder efter præ-testede, certificerede og fuldt supporterede produkter til deres applikation, tilføjer Max Jakob, Panasonics distributionschef i EMEA.
- Avnet Abacus har opbygget et stærkt program af produkter og teknologier til trådløse og IoT applikationer til en lang række markeder, herunder den industrielle, og vi ser frem til at udbygge vores samarbejde for at bevæge os ind på nye markeder.a

12/7 2017