
Würth Elektronik introducerer ny familie af optokoblere
Würth Elektronik's nye familie af optokoblere, der leveres i alle de typiske kapslingsformer og CRT-værdier, sikrer optimal kredsløbsadskillelse.
Würth Elektronik udbygger sit program af optoelektronik med optokoblere i alle gængse kapslingsformer og CTR-værdier (Current Transfer Ratio). Udvidelsen omfatter WL-OCPT-serien af fototransistor-optokoblere i DIP-4-, SOP-4- og LSOP-4-huse. WL-OCDA Darlington-optokoblerserien er tilgængelig som DIP-4 og SOP-4.De forskellige kapslinger fås desuden med forskellige lead-frame udformninger. CTR-værdierne for komponenterne spænder fra 20 til 15.000 procent. Dertil kommer, at de DIN EN 60747-5-5 certificerede komponenter tåler brug i omgivelsestemperaturer mellem -55 og +110°C.
Den galvaniske adskillelse mellem kontrol- og effektkredsløb spiller en vigtig, sikkerhedsmæssig rolle i mange industri-, motor- og energiapplikationer. Optokoblere er i den forbindelse en effektiv beskyttelse mod støj og overspændinger i strømforsyninger, ladere, computere, motorstyringer og PLC-systemer samt flere slags test- og målekredsløb.
Würth Elektronik har i sit design af optokoblere valgt en co-planar kapsling med en konstant isolationsafstand. Det sikrer en perfekt isolation op til 5.000V. Brugen af interne silikone- og polymere materialer af høj kvalitet garanterer en 100% intern refleksion, og giver en stabil CTR over hele temperaturområdet. Würth Elektroniks optokoblere har meget hurtige switch-tider og en høj DC-overførsel selv ved lave nominelle strømme. Lead-frames udarbejdet i kobber medfører en optimal lodning under montage og dermed pålidelig fastholdelse af komponenten i applikationen.
Optokoblerne fra Würth Elektronik kan leveres direkte fra lager i alle kapslingsdesigns og CTR-forhold, ligesom gratis samples er til rådighed. Flere informationer om funktionel levetid samt designanbefalinger for forlænget levetid kan ses i applikationsnoten ANO006.