ICAPE Denmark A/S
Test banner
Volvo Cars introducerer sollys-lignende LED-teknologi i den nye Volvo EX90

Volvo Cars introducerer sollys-lignende LED-teknologi i den nye Volvo EX90

Volvo Cars er den første bilproducent, der introducerer sollys-imiterende LED-lys i biler. 'SunLike' lys anvendes allerede i boligbyggerier, på hospitaler, skoler og museer til at bringe et naturligt lys ind i indretningen.

Volvo Cars har udviklet en sollys-imiterende LED-teknologi, som den nye Volvo EX90 er udstyret med. Sollys-teknologien er standard i Volvo EX90, der også er spækket med de nyeste sikkerhedsteknologier og features, der forbedrer køreoplevelsen.

Lysteknologien består af 72 sollys-imiterende LED-lys, der er integreret i bilens tag. De nye LED-lys giver oplevelsen af et naturligt sollys i kabinen. Volvo Cars’ designere ville styrke designets forbindelse til naturen både om dagen og natten, og det nye LED-lys er derfor udviklet til at give en mere naturlig farvegengivelse, end det man ellers kender fra biler. Det betyder, at farverne fremstår mere naturlige. Lyset har en lav refleksion og flimren, så det er mere behageligt for øjnene.

- Materialerne og det indvendige design i Volvo EX90 træder tydeligere frem uden at forvrænge farverne, når vi udnytter lysspektret fra SunLike LED-lysene. LED-lyset supplerer vores skandinaviske designtradition med træinteriør og andre naturmaterialer, der er anvendt i kabinen, siger Dan Fidgett, der er Head of Colour & Materials hos Volvo Cars. 

LED-lysene er leveret af Seoul Semiconductor, og de komplementerer designet i Volvo EX90, der også har panorama-tag og rummelig kabine. SunLike-lyset sikrer også en forbedret komfort for bilens passagerer, da det reducerede blålys kombineret med det ikke-flimrende kabinelys bidrager til at mindske sandsynligheden for den hovedpine og belastning af øjnene, der kan opstå efter den form for lyseksponering.

- Vores kunders trivsel er altid vores største fokus, når vi designer interiør hos Volvo Cars. Når vi integrerer SunLike LED-lyset i interiøret i Volvo EX90, lever vi endnu engang op til ambitionen om at bringe innovativ teknologi ind i bilen og levere en fornyet, premium køreoplevelse for vores kunder, siger Dan Fidgett.

Volvo Cars er den første bilproducent, der introducerer de sollys-imiterende LED-lys i produktionen. SunLike-lys anvendes allerede i boligbyggerier, på hospitaler, skoler og museer til at bringe et naturligt lys ind i indretningen.

Alle ikke-dekorative lys i interiøret i Volvo EX90 leveres med SunLike LED-lys som standard. Det gælder, uanset om lyset er placeret i loftet, på gulvet, i dør-lommerne eller bagagerummet.

13/4 2023
  • ODU lancerer game-changer til VITA-standarderne

    ODU lancerer game-changer til VITA-standarderne

    display-og-opto ›Med sine nye aerospace-løsninger hæver ODU barren for fiberoptisk transmission i embeddede flysystemer. De innovative løsninger leverer højere pålidelighed, mindre vedligeholdelse og bedre ydeevne.
  • Pulseret laserdiode til højvolumenapplikationer

    Pulseret laserdiode til højvolumenapplikationer

    display-og-opto ›Laser Components Nordic præsenteret nye pulserede laserdioder (PLD'er), der retter sig mod brug i både industrielle og militære applikationer (in english).
  • Nyt program af hvide signal LEDs

    Nyt program af hvide signal LEDs

    display-og-opto ›Würth Elektronik udvider LED-programmet med hvide LEDs i 0603- og 0402-pakninger (in english).
  • Første rullebare og transparente microLED display er på vej

    Første rullebare og transparente microLED display er på vej

    display-og-opto ›Halvlederproducenten Smartkem vil i samarbejde med displayleverandøren AUO udvikle verdens første rullebare og transparente microLED display med afsæt i unik transistorteknologi (in english).
  • TFT displaymoduler til udendørs brug

    TFT displaymoduler til udendørs brug

    display-og-opto ›JDIT-K, der har specialiseret sig i industrielle displays, præsenterer en serie af TFT-displays, der optimeret til udendørs brug (in english).
  • LEDs med integrerede controllere

    LEDs med integrerede controllere

    display-og-opto ›Würth Elektronik lancerer ny serie af LEDs med integrerede controllere, der kan styres individuelt med hensyn til pixel-farve og brightness-niveauer mellem 0 og 100 procent.
  • Test af 'head-up displays' kan nu automatiseres

    Test af 'head-up displays' kan nu automatiseres

    display-og-opto ›Integration af 'head-up displays (HUDs) i automative applikationer er ikke længere bare en gimmick. Det tyske firma ARRK Engineering har netop præsenteret en avanceret automatiseret HUD-testløsning (in english).
  • Første fuldt integrerede optiske I/O chiplet

    Første fuldt integrerede optiske I/O chiplet

    display-og-opto ›Intel demonstrerer markedets først optiske interkonnekterings chiplet, som firmaet forventer kan revolutionere højhastighedsprocessering i AI-infrastrukturer (in english).