
Touchsensor med indbygget varme
M-Comp kan nu tilbyder resistive touchpaneler med indbygget varmepaneler fra AMT.
For at opfylde øgede behov på det industrielle marked, har AMT løbende udviklet deres touchsensor designs, for at give forbedringer på både specifikationer og funktioner og således tilpasse produkterne til de miljøer, hvor touchpaneler anvendes.
I langt de fleste touchpanel løsninger er der monteret et TFT-LCD-modul under touchsensoren. Sådan et TFT modul er ofte vurderet ud fra egenskaber som kontrast, betragtningsvinkel, responstid, og baggrundsbelysning (luminans).
De 3 først nævnte egenskaber samt styrespændingen til LCD glasset er tæt sammenhængende med den krystal væske der benyttes, mens lysstyrken i displayet er en funktion af typen af baggrundslys (backlight) der benyttes.
Kendetegnet for styrespændingen, krystalvæsken og baggrundsbelysning, er at de alle bliver påvirket af temperatur ændringer.
Ved en reduktion af temperaturen, vil f.eks kravet til styrespændingen øges og lysstyrken fra backlight vil falde. Kommer temperaturen under nul i grader Celsius, vil den flydende krystalvæske ændre tilstand og blive mere tyktflydende, hvilket vil medføre langsommere responstid. Det vil vise sig som 'motion blur' - eller i værste fald slet ingen visning af indhold på TFT-LCD modulet.
Generelt kan driftstemperaturer for TFTL-LCD opdeles i to typer: standard og udvidet. I et standard TFT-LCD-modul, er temperaturområdet fra 0 ° C til 50 ° C, medens den for et udvidet temperatur TFT-LCD-modul i dag er fra -30 ° C til 85 ° C. Dvs om et TFT-LCD modul anvendes under den oplyste drift temperatur grænseværdi vil responstiden blive meget langsom.
Derfor kan det i meget kolde miljøer være ønskeligt at opvarme TFT-LCD modulet for hurtigt at bringe modulet op i temperatur således at modulet opnår gode optiske egenskaber.
Hidtil har der været to fremgangsmåder for øge temperaturen. Den ene metode er at montere et varmelegeme på bagsiden af TFT-LCD-modulet, med denne metode, vil hele konstruktionen af modulet opvarmes, såsom backlight og mekanik, Derefter vil varmen sprede sig til LCD glasset indeholdende krystalvæsken. Denne fremgangsmåde vil kræve mere energi for at opnå et hurtigt resultat og dermed behov for megen varmeeffekt afsat.
En anden mulighed er at anbringe et gennemsigtigt varmelegeme mellem LCD-glasset og diffuserpladen (lysspreder) på backlight enheden og dermed give en mere direkte opvarmning på LCD glasset.
Fordelen ved denne fremgangsmåde er at opvarmningen koncentreres, kortere tid for opvarmning og mindre behov varmeeffekt.
Ulempen er, at det kan ændre de originale optiske egenskaber såsom reduktion af luminans. Da det er nødvendigt at foretage ændringer på opbygningen af TFT-LCD-modulet kan det også have mekaniske indvirkninger med dertil følgende lavere kvalitet af det færdige produkt.
AMT tilbyder resistive touch-sensorer med indbygget varmelegeme. Selve varmelegemet er lavet af et stykke af ITO glas med lav modstand værdi, dette ITO glas er så lamineret på bagsiden af touchsensoren. Der er ført ledninger ud for nem tilslutning af forsyningsspænding til varmelegemet
En touchsensorer med indbygget varmelegeme er dermed yderst velegnet til opvarmning af TFT-LCD moduler til oprationel temperatur eller fjernelse af dug/fugt ('defogging') på selve fronten af enheden.
I øjeblikket tilbydes der varmelegemer fra AMT i tre modstand værdier : 5 ohm, 15 ohm og 50 ohm og de er tilpasset til AMT’s touchsensorer mellem 3,5 "og 12,1".
Yderligere info:
M-COMP på info@m-comp.dk