ICAPE Denmark A/S
Test banner
Dansk projekt med fokus på LED lys

Dansk projekt med fokus på LED lys

Nyt dansk innovationskonsortium skal bringe danske forskere og måleteknikere i verdenseliten inden for state-of-the-art lysmålinger af LED-produkter.

Styrelsen for Forskning og Innovation har bevilget et beløb på næsten 12 mio. kr. over en 4-årig periode til et innovationskonsortium, som skal bringe danske forskere og måleteknikere i verdenseliten inden for state-of-the-art lysmålinger af LED-produkter og deres anvendelser.

LED’er er på vej til at overtage pladsen som de primære belysningskilder overalt, hvor vi i dag er vant til at se glødepærer og lysstofrør. Da lys fra LED’er er meget forskellig fra de lyskilder, der udfases, ligger der en stor udfordring i at anvende dem korrekt. Det er ikke alene fordi de eksisterende målemetoder slet ikke passer til LED-lys, men også fordi der er mange nye og ikke altid lige troværdige fabrikanter i markedet. Den store bevilling er derfor vigtig for både producenter og kunder.

LEDs har gennem de seneste år undergået en voldsom udvikling og findes i dag i mange, mange elektroniske produkter. Det gælder TV, mobiltelefoner, skilte og signallamper. De tekniske og medicinske anvendelser af LED er mangfoldige. Kommunikation via lys, talrige optiske instrumenter, UV-sterilisering og også UV-hærdning af lime, lakker og trykfarver er eksempler på dette. Samtidig er generel belysning med LED med stormskridt på vej ind vores hjem, på kontoret og på gader og stræder.

Det er derfor af afgørende betydning, at man kan stole på specifikationer af LED-produkter og har et godt kendskab til deres egenskaber. Historisk set har lysmålemetoderne i verden taget udgangspunkt i lyskilder, som er på vej ud. Det gælder glødepærerne, som nu er ude af handlen, og lysstofrør, som snart er helt overhalet af LED-løsninger på både lyskvalitet og energieffektivitet.

Innovationskonsortiet, som har titlen 'LEDMET – Center for LED Metrologi', har tiltrukket hele 16 private virksomheder som samarbejdspartnere. Anvendt viden og teknologi går således hånd i hånd i konsortiet. Danske lysvirksomheders kant i den internationale konkurrence beror på evnen til at fastholde både høj kvalitet og pålidelighed. Det er derfor magtpåliggende, at produkterne kan karakteriseres korrekt, at viden om målemetoder findes på højt niveau i Danmark, og at der er let og billig adgang til velfungerende målestyr.

Dansk Fundamental Metrologi (DFM) er projektleder i innovationskonsortiet, hvis partere også tæller DTU Fotonik (Diode Lasers & LED Systems), DELTA og Dansk Center for Lys (DCL). Samarbejdende danske virksomheder er Louis Poulsen Lighting, Fiona Lighting, Chromaviso, Viso Systems, Luminex, Philips Danmark, I-NO, U-vivo, Brother, Brother and Sons, North Invent, LEDProof, Danelec Marine, Martek Marine, Morfoso, Hesalight og Efsen Engineering.
28/7 2014
  • ODU lancerer game-changer til VITA-standarderne

    ODU lancerer game-changer til VITA-standarderne

    display-og-opto ›Med sine nye aerospace-løsninger hæver ODU barren for fiberoptisk transmission i embeddede flysystemer. De innovative løsninger leverer højere pålidelighed, mindre vedligeholdelse og bedre ydeevne.
  • Pulseret laserdiode til højvolumenapplikationer

    Pulseret laserdiode til højvolumenapplikationer

    display-og-opto ›Laser Components Nordic præsenteret nye pulserede laserdioder (PLD'er), der retter sig mod brug i både industrielle og militære applikationer (in english).
  • Nyt program af hvide signal LEDs

    Nyt program af hvide signal LEDs

    display-og-opto ›Würth Elektronik udvider LED-programmet med hvide LEDs i 0603- og 0402-pakninger (in english).
  • Første rullebare og transparente microLED display er på vej

    Første rullebare og transparente microLED display er på vej

    display-og-opto ›Halvlederproducenten Smartkem vil i samarbejde med displayleverandøren AUO udvikle verdens første rullebare og transparente microLED display med afsæt i unik transistorteknologi (in english).
  • TFT displaymoduler til udendørs brug

    TFT displaymoduler til udendørs brug

    display-og-opto ›JDIT-K, der har specialiseret sig i industrielle displays, præsenterer en serie af TFT-displays, der optimeret til udendørs brug (in english).
  • LEDs med integrerede controllere

    LEDs med integrerede controllere

    display-og-opto ›Würth Elektronik lancerer ny serie af LEDs med integrerede controllere, der kan styres individuelt med hensyn til pixel-farve og brightness-niveauer mellem 0 og 100 procent.
  • Test af 'head-up displays' kan nu automatiseres

    Test af 'head-up displays' kan nu automatiseres

    display-og-opto ›Integration af 'head-up displays (HUDs) i automative applikationer er ikke længere bare en gimmick. Det tyske firma ARRK Engineering har netop præsenteret en avanceret automatiseret HUD-testløsning (in english).
  • Første fuldt integrerede optiske I/O chiplet

    Første fuldt integrerede optiske I/O chiplet

    display-og-opto ›Intel demonstrerer markedets først optiske interkonnekterings chiplet, som firmaet forventer kan revolutionere højhastighedsprocessering i AI-infrastrukturer (in english).