
Cree LED-belysningsmoduler hos Farnell
Farnell kan nu levere de nye Cree LRM4 moduler, som integrerer driver-elektronik, optik og primær termisk management.
Farnell lagerfører nu de nyeste serier af Cree LED-moduler. De nye Cree LMR4-moduler leveres i TrueWhite og EasyWhite og fungerer som en enkel drop-in og som integrerer driver-elektronik, optik og primær termisk management.
Cree TrueWhite giver branchens bedste kombination af høj lyskvalitet og farve-rendering med en høj effektivitet. LMR4 TrueWhite modulerne bruger kun 12W ved et lysudbytte på 700 lumen og en farvetemperatur på 2.700K med et CRI bedre end 90. Cree EasyWhite passer til et bredere udvalg af applikationer med et CRI bedre end 80. Begge teknologier kan dæmpes ned til 5% og er designet til at holde i mindst 35.000 timer ved et L70-niveau.
Udover at levere produkterne med en dag-til-dag service, fokuserer Farnell også på at støtte designingeniører i at anvende LED produkterne i både nye design og mere traditionelle applikationer. Det gøres bl.a. via den online teknologiportal element14, som giver brugerne mulighed for at søge detaljeret information, diskussioner med ligesindede og kontakt med producenterne selv.
- Tilføjelsen underbygger i høj grad Farnells meget stærke position inden for solid-state belysningsprodukter, -information og support. Cree er et af de førende navne inden for LED-belysning, og virksomhedens serie af LMR4-moduler er endnu et vigtigt skridt i retning af en hurtigere implementering af alsidige og energioptimerede LED-løsninger med lang levetid, siger Paul Ward, der er Farnells produktchef for optoelektronik.