ICAPE Denmark A/S
Test banner
Würth Elektronik etablerer dansk datterselskabTeamet (fra toppen til venstre): Marie Klausen, Jesper Ankerstjerne Boje, Hans-Christian Elgaard, Marius Bauer, Kenn Marcussen, Bo Christensen, Claire Boelstoft, Ole Sanggaard Knudsen, Gunhild Nors

Würth Elektronik etablerer dansk datterselskab

Würth styrker positionen i Norden med etableringen af Würth Elektronik Danmark A/S, der har base i det nordlige Aarhus.

Med etableringen af Würth Elektronik Danmark A/S får kunder i Danmark, Grønland og Færøerne nu et direkte kontaktpunkt til Würth's omfattende program af elektronik og elektromekaniske komponenter. Tidligere blev disse markeder også betjent af det svenske datterselskab.

Würth Elektronik Danmark A/S får base i det nordlige Aarhus - nærmere betegnet Agro Food Park 26, 8200 Aarhus N. Der er blevet etableret et team ledet af CEO Ole Sanggaard Knudsen, finance manager Gunhild Nors og office manager Claire Boelstoft, hvis primære opgave bliver at sikre endnu bedre support til den danske elektronikbranche.

- Vi vil gerne takke vores kolleger i Tyskland og Sverige for deres støtte til at etablere vores virksomhed. At vi kan tage dette skridt stammer i høj grad også fra den tillid vores danske kunder har vist os. Würth Elektronik er etableret i Danmark som et brand og nu også som en virksomhed, siger Ole Sanggaard Knudsen.

Om Würth Elektronik eiSos Group

Würth Elektronik eiSos Group er en producent af elektronik og elektromekaniske komponenter til elektronikindustrien med flere og en teknologivirksomhed, der går i spidsen for banebrydende elektroniske løsninger. 

Produktsortimentet omfatter bl.a. EMC-komponenter, induktorer, transformatorer, RF-komponenter, varistorer, kondensatorer, modstande, kvartskrystaller, oscillatorer, strømmoduler, løsninger til wireless power transfer, LED'er, sensorer, radiomoduler, stik, strømforsyningselementer, kontakter, trykknapper, forbindelsesteknologi, sikringsholdere og løsninger til trådløs datatransmission.

Würth Elektronik er en del af Würth Group, den globale markedsleder inden for udvikling, produktion og salg af befæstelses- og montagematerialer, og firmaet beskæftiger 8.200 medarbejdere. I 2022 omsatte Würth Elektronik Group for 1,33 milliarder euro.

13/12 2023