ICAPE Denmark A/S
Test banner
RS har stor succes med sine designværktøjer

RS har stor succes med sine designværktøjer

RS Components 'DesignSpark Mechanical' er blevet downloadet ikke mindre 100000 gange i løbet af de to første måneder, softwaren har været tilgængelig.

RS Components (RS) har netop passeret en række vigtige milepæle for antallet af brugerdownloads af virksomhedens gratis online designresurser, som er tilgængelige via RS Components' website og designportalen DesignSpark.com.

Via 3D CAD-modelprogrammet er der siden etableringen i 2010 nu blevet downloadet over 500.000 modeller, og dette er i kraftig stigning efter den nylige frigivelse af DesignSpark Mechanical, der er et gratis, intuitivt 3D solid modelling-værktøj, som er udviklet i samarbejde mellem RS og SpaceClaim. 3D-modelprogrammet fra RS giver nu adgang til mere end 35.000 3D-modeller fra over 60 førende producenter i alle de mest udbredte 3D CAD-formater.

DesignSpark Mechanical har haft hidtil usete downloadresultater med 100.000 downloads i de første to måneder, siden værktøjet blev introduceret i september. Halvdelen af disse downloads blev registreret kun to uger efter, at værktøjet blev tilgængeligt, hvilket beviser den store interesse for økonomisk overkommelig, brugervenlig 3D-designsoftware.

Med i alt 100.000 downloads i de første tolv måneder er det omfattende ModelSource-komponentbibliotek af PCB-diagrammer og footprints også en stor succes for RS, hvilket yderligere illustrerer ingeniørers positive syn på gratis tids- og omkostningsbesparende ressourcer.

- Mangel på tid er en af de største udfordringer for ingeniører, og de imponerende download-resultater viser online værktøjer og resurseres stigende popularitet, fremhæver Mark Cundle, Head of Technical Marketing hos RS.

- Interessen for 3D-design har også virkelig taget fart, og ingeniører over hele verden beretter om tidsbesparelser på op til to døgn i designprocessen, når de bruger vores online-modeller frem for at skulle skabe dem manuelt. Det er en kæmpefordel, når man vil opnå hurtigere time-to-market, og når man bruger modellerne sammen med vores nye gratis designværktøj DesignSpark Mechanical 3D design, kan ingeniørerne gennemføre designprocessen endnu hurtigere. 

3D CAD-modellerne kan downloades helt gratis fra RS's virksomhedens 3D CAD-microsite. DesignSpark Mechanical kan downloades gratis fra www.designspark.com/mechanical.

29/1 2014