
RS Components modtager nu ordrer på Raspberry PI
RS Components er nu klar til på normal vise at modtage ordrer på det meget omtalte Raspberry Pi computerboard i et kreditkortformat.
RS Components (RS) og Allied Electronics (Allied), der er handelsmærker hos Electrocomponents plc, har annonceret, at de nu på normal vis kan modtage ordrer på Raspberry Pi, som er et computerboard i kreditkortstørrelse, der er udviklet til at fremme bl.a. unge menneskers og entusiasters tilegnelse af computerprogrammering.
RS- og Allied-kunder verden over kan således nu bestille større antal af Raspberry Pi Model B board’et samt tilbehør, så brugerne kan komme i gang med at programmere -herunder SD kort, med Raspberry Pi operativsystem. Alle kunder modtager en leveringsdato, når de afgiver deres ordre.
Før kunne Raspberry Pi kun købes i RS’ og Allied’ online Pi butik, men nu kan virksomheder, tekniske universiteter og skoler så vel som andre uddannelsesinstitutioner købe deres Raspberry Pi via de lokale hjemmesider. De kunder, som ønsker at købe Raspberry Pi til privat forbrug, kan købe gennem Pi butikken.
Mens eksisterende ordrer på Raspberry Pi fortsat bliver ekspederet i løbet af de næste par måneder, har optrapningen af produktionen gjort RS og Allied i stand til at ophæve restriktionerne med hensyn til antal pr. kunde. Ordrer kan du afgive på et ubegrænset antal Raspberry Pi samt tilbehør uden, at det er nødvendigt at registrere sig for at få en invitation til at bestille. Disse ordrer vil nå kunderne i slutningen af september måned.
- Der har været en ekstraordinær stor efterspørgsel på Raspberry Pi, siden det blev lanceret tidligere på året, så vi er ikke i tvivl om, at kunderne verden over vil hilse velkommen, at man nu kan købe så mange man ønsker, siger Glenn Jarrett, Global Head of Product Marketing, RS.
- Mange interessante Raspberry Pi projekter har allerede set dagens lys i løbet af de få måneder, der er gået, siden vi startede med at levere de første boards, og når vi nu kan levere ubegrænsede antal, vil det åbne op for mulighederne for vordene programmører i stor stil.
Raspberry Pi boards fra RS og Allied koster omkring kr. 200,- excl. moms og fragt og eventuel told.
Raspberry Pi board’et blev skabt af The Raspberry Pi Foundation, en velgørenhedsinstitution bosiddende i Cambridge, UK, og de har formået at opmuntre og gøre børn i stand til at lære og bruge computerprogrammering.
http://pi.rsdelivers.com.