ICAPE Denmark A/S
Test banner
Opfinderaften på Teknologisk Institut

Opfinderaften på Teknologisk Institut

Tirsdag den 19. november kl. 16-21 afholdes der på Teknologisk Institut en Opfinderaften, hvor det bl.a. er muligt at besøge prototypeværkstedet Fablab TI.

Har du spændende ideer liggende i skuffen derhjemme eller i baghovedet, så vil det måske være en god ide at komme til Opfinderaften tirsdag den 19. november kl. 16-21 på Teknologisk Institut, Opfinderrådgivningen indgang 1F i Taastrup.



Alle tilmeldte får mulighed for at få en kort sparring på deres gode ideer og en indledende nyhedssøgning af patenteksperter fra Patent- og Varemærkestyrelsen, der er samarbejdspartner på Opfinderaftenen.



På aftenen bliver der også slået et slag for det forholdsvis nye idéværksted, som hedder Fablab TI, hvor borgerne kan komme ind fra gaden og lave modeller og prototyper. Der er fri adgang tirsdage og onsdage kl. 9-16.



På Opfinderaftenen er der mulighed for at lære om brugen af Fablab TI's maskiner: laserskærer, 3D-printer, folieskærer med mere. Det vil være et arbejdende værksted, så der er garanti for modeller at kigge på.



Der vil også være en række foredrag. Blandt andet om Opfinderrådgivningens arbejde, om varemærker og design. Der arbejdes endvidere på, at der kommer en virksomhed og en opfinder og fortæller om den licensaftale. de har indgået på et aktuelt produkt.



Arrangementet er en del af Global Entrepreneurship Week, hvis hjemmeside www.uge47.dk også er der, man melder sig til Opfinderaftenen.



6/11 2013