ICAPE Denmark A/S
Test banner
Nedturen på chipmarkedet er begyndtMalcolm Penn, CEO, Future Horizons

Nedturen på chipmarkedet er begyndt

Ifølge en af verdens førende analytikere af chipmarkedet, Malcolm Penn fra firmaet Future Horizons, så er de seneste års ’Super Cycle’ i chipindustrien nu et afsluttet kapitel.

Af Malcolm Penn, CEO, Future Horizons

Vi sagde, at det helt sikkert ville ske, men det blev bredt afvist i industrien. Nu er det imidlertid blev bekræftet af WSTS (World Semiconductor Trade Statistics) i den seneste juni-udgave af deres Blue Book rapport: Den nuværende Super Cycle har nu nået til sin afslutning og nedturen – der er den 17’ende i halvlederindustriens historie - er nu fuldt og helt i gang, hvilket ligger helt på linje med Future Horizons’ forecast fra december 2021.

Hvis man betragter det på makroniveau, passerede den såkaldte halvleder-moment indikator(momentum indicator) i marts 2022 gennem det såkaldte ’Death Cross’, hvilket signalerer mørke skyer og storm i horisonten, og de seneste markedsdata fra juni viser, at stormen nu for alvor ruller.

De første indikatorer for nedturen er også begyndt at indlejre sig i industriens bevidsthed – især når det gælder commidity halvlederprodukter – hvor adskillige second-tier foundry virksomheder og IDM’er (Integrated Device Manufacturers) angiveligt i øjeblikket overvejer at nedskalere eller udsætte ellers planlagte kapacitetsudvidelser På det seneste har Global Foundries meldt ud, at firmaet forventer at se et fald i kapacitetsudnyttelsen i andet halvår af 2022 som følge af ordreannulleringer fra kunder, og Samsung rapporterer om en lignende udvikling.

Domino-effekten rammer også nu leverandører af halvlederproduktionsudstyr og materialer, hvor nogle firmaer her i begyndelsen af det andet halvår af 2022 oplever udskydelser og forsinkelser af planlagte investeringer.

Markedet for pc’er og smartphone, der er to af de allervigtigste drivere i chipindustrien, har begge oplevet nedgang her i 2022. Pc-salget rapporteres til at være på det laveste niveau siden 2019, og det samlede antal solgte smartphones forventes at falde i 2022.

Halvlederkomponenter, der stiller krav om specifikke produktionskapabiliteter - som det bl.a. gælder for chips til automo tiveapplikationer - er rent forsyningsmæssigt stadig et presset segment af markedet.

Men det billede kan også ændre sig - måske ’hjulpet’ på vej af en forventet lavere efterspørgsel efter biler, fordi kunderne kæmper med konsekvenserne af inflationen og de nuværende tårnhøje energiomkostninger, hvilket kan få nogle til at udskyde et ellers påtænkt køb.

Da efterspørgslen efter konsumer microcontrollere, display-driver og power management kredse med mere falder, oplever næsten alle fabs, der opererer med modne (mature) processerings-nodes til volumenapplikationer, at kunderne nedskalerer ordrer (waferstarts). Flere second- og thirdtier foundries har reageret med prisnedsættelser for at opretholde et højt udnyttelsesniveau i produktionen.

Det rygtes endvidere, at nogle er gået meget langt og markerer sig med ’brandudsalg’ over for kunder, der er klar til at lægge yderligere ordrer, så fab-udnyttelsesgraden kan opretholdes.

Sådanne aktioner og initiativer vil efter Future Horizons’ opfattelse ikke bære frugt, fordi kunderne vil have fokus på i første omgang at komme af med eventuel lagerbeholdning, som det trods alt er lykkedes at bygge op gennem de sidste to år med forsyningsproblemer.

Kun tiden vil vise, om kunderne er klar til bryde indgåede langtidsaftaler (LTA’er), hvis leveringssituationen bliver bedre (og priserne lavere) - og hvis de gør det - hvilke modaktioner vil/kan leverandøren så tage.

TSMC er samlet set i en bedre position end de fleste som følge af firmaets markedsdominans, og det gælder specielt inden for leading-edge teknologier, som pr. definition altid er i ‘short supply’.

Men selv TSMC vil ikke kunne udgå at opleve effekterne af nedturen på halvledermarkedet som følge af den store diversitet af det slutmarked, som firmaet servicerer. Future Horizons vurderer, at det bliver nødvendigt for TSMC at træde særdeles forsigtigt og velovervejet, hvis firmaet skal undgå en antitrust udfordring fra kunder og konkurrenter for udnyttelse af firmaets unikke markedssituation, hvis TSMC som planlagt hæver priserne i 2023, hvilket vil være mod den generelle pristrend på markedet.

Djævlen ligger i detaljen

Hvis man går lidt mere ned i detaljerne, så faldt antallet af solgte IC’er og den gennemsnitlige salgspris (ASP) med henholdsvis 10,6 og 14,9 procent i juni i forhold til maj, hvilket samlet set resulterede i et bemærkelsesværdigt tocifret omsætningsfald på 23,9 procent. De sammenlignelige tal for maj (i forhold til april) var alle positive med vækst på henholdsvis 3,3 procent, 7,9 procent og 11,4 procent.

Den lagerkorrektion, som Future Horizons længe har advaret om var uomgængelig, har nu manifisteret sig gennem en reduktion af antallet af ‘shippede’ enheder, og alle segmenter af chipmarkedet i juni viser negativ vækst i sammenligning med maj.

Det skarpe fald i antallet af solgte komponenter i juni vil meget hurtigt resultere i en nedgang i ordreindgangen, hvilket vil tage toppen af presset på fab-udnyttelsen og eventuelt bane vejen for kortere leveringstider (leadtimes). Alt dette sker vel at mærke på samme tidspunkt, som den første bølge af ny produktionskapacitet, der er resultatet af de seneste års store investeringer, er på vej på markedet.

Med til at vanskeliggøre situationen er samtidig de generelle makroøkonomiske forhold, hvor IMF i deres seneste midtårs-rapport har nedgraderet det hidtil forventede GDP-væksttal fra 3,6 til 3.2 procent.

Det skal erkendes, at mange firmaer har rapporteret om stærke resultater for andet kvartal af 2022 og meldt om fulde ordrebøger for tredje/fjerde kvartal 2022, men i samme åndedrag erkender mange nu, at der kan være usikkerheder omkring disse ordrer.

Da Future Horizons fremlagde vores estimat for væksten på halvledermarkedet i 2022 på seks procent, efterfulgt af en nedgang på 22 procent i 2023, var vi stadig det eneste analysefirma, der advarede om, at en forestående nedgang var uundgåelig.

Men det kan vise sige, at selv vores forecast har været for optimistisk. Vi forventede oprindelig en vækst på 1,5 procent i andet kvartal af 2022 i forhold til første kvartal 2022, men det reelle tal viste sig at blive en vækst på kun 0,5 procent, så vores maj 2022 forecast er således blevet skubbet ind i det såkaldte ’bear’ territorium.

Vi er endnu ikke klar til at downgrade vores oprindelige forecast for 2022, men vi er nu endnu mere sikre på, at vi så rigtigt, da vi bragte vores advarsel om udviklingenpå chipmarkedet for 2022 frem i slutningen af 2021.

Future Horizons vil formelt revidere vores tal i forbindelse med det Industry Forecast Update webinar, som afholdes den 13. september. Men indtil da kan vi slå helt fast, at der ikke er noget ‘upside’-potentiale for vores 2022 forecast, og alle industrihåb om tocifrede væksttal for 2022 er helt udelukket.

Det er muligt at tilmelde sig IFS2022-MidTerm webinaret på www.futurehorizons.com

Malcolm Penn's artikel kan læses Elektronik & Data nr. 7, der kan læses her.

 

23/8 2022