ICAPE Denmark A/S
Test banner
LG er nu klar med OLED tv

LG er nu klar med OLED tv

LG indleder nu den længeventede lancering af verdens tyndeste tv med uovertruffen billedkvalitet. LG's OLED-tv 55EM970V bliver snart sat til salg i Korea.

LG lancerer nu den længe ventede 55-tommers WRGB OLED TV 55EM970V i Sydkorea. Mere end 1400 forhandlere er begyndt at modtage forudbestillinger til en vejledende udsalgspris, der svarer til cirka 10.000 amerikanske dollars, LG vurderer, at leverancerne vil starte i februar 2013. Modellens tilgængelighed i Norden vil blive annonceret på et senere tidspunkt.



LG's OLED-fjernsyn indvarsler en ny æra med kompromisløs billedkvalitet og design. Ikke siden opfindelsen af farvefjernsynet har elektronikbranchen oplevet noget lignende, fremhæver LG.



På stort set samtlige målbare parametre skiller LG's OLED-fjernsyn sig ud ved præsta­tioner, der hidtil ikke er set i noget fjernsyn. Fjernsynet er lige så æstetisk indbydende, som det er teknisk raffineret. Bortfaldet af bagbelysningsdioder har åbnet mulighed for at opbygge en simpel og elegant konstruktion med en tykkelse på kun 4mm.



Imodsætning til andre OLED-fjernsyn benytter LG 55EM970V 4-farvede billedelementer. Teknologien kaldes for WRGB, og det ekstra billedelement (pixel) er hvide, hvilket muliggør endnu bedre lysstyrke og farvegengivelse. Den fantastiske farvegengivelse bliver yderligere hjulpet på vej af Color Refiner-teknologien, der forstærker grund­farverne og farvenøjagtigheden, påpeger LG.



Resultatet er billeder, der fremstår livagtige og natur­lige uden at anstrenge øjnene. Skærmen giver en perfekt seeroplevelse uden forvræng­ning eller reduceret kontrast uanset betragtningsvinkel eller lysstyrke i omgivelserne.
7/1 2013