
Kontron lancerer nye ULP-COM moduler
Kontron's voksende ULP-COM portefølje med et ekstremt lavt TDP-effektforbrug sigter mod pladsbegrænsede applikationer i barske omgivelsesmiljøer.
Kontron introducerer nu sine nyeste ULP-COM standardbaserede COM-moduler (Computer-on-Modules). Firmaets voksende ULP-COM portefølje er designet som en højt skalérbar byggeblok til den hurtige og kosteffektive udvikling af energieffektive mobile apparater og systemer.
Det nye Kontron ULP-COM-sA3874i modul har et ekstremt lavt TDP (Thermal Design Power) effektforbrug og er velegnet til pladsbegrænsede, blæserfrie applikationer i barske miljøer. Med en slagkraftig single-core ARM Cortex A8 teknologiperformance, der er baseret på Texas Instrument's AM3874 Sitara ARM processorer, leverer Kontron's nyeste ULP-COM modul den nødvendige beregningskraft, der kræves af de mange forskellige intelligente apparater og systemer, der bliver udviklet i dag i en usædvanlig lille 82 mm x 50 mm formfaktor.
Kontron's ULP-COM-sA3874i modul understøtter et udvidet arbejdstemperaturområde på -40°C til +85°C og udvider den skalérbare COM-modul byggeblokmodel til et bredere spektrum af SFF systemer, der skal operere under baske miljøbetingelser som f.eks. dem der typisk findes inden for markedssegmenter som militær, industriel automation/HMI, 'digital signage' (digitale informationstavler) og medicoelektronik.
Kontron's ULP-COM-sA3874i modul understøtter operativsystemerne Android, Linux og WEC7 (Windows Embedded Compact 7), samt endvidere på projektbasis en bred vifte af real-time operativsystemer, der gør det muligt for OEM-fabrikanter og udviklere af embedded applikationer at udnytte et aktivt økosystem af udviklingspartnere.
Featuresættet i korte træk
Den nye Kontron ULP-COM-sA3874i COM-modul familie leveres med Texas Instruments' Sitara single-core Cortex-A8 teknologibaserede mikroprocessorer (MPU'ere) til det udvidede temperaturområde og som arbejder ved en klokfrekvens på op til 800 MHz.
Kontron's ULP-COM moduler understøtter 3D grafikacceleration og HD videoprocessering. Det er muligt at tilslutte to uafhængige displays via parallel 18-bit/24-bit LCD eller 18-bit/24-bit single-kanal LVDS og HDMI. Modulet understøtter endvidere et parallelt kamera-interfaceinput. Modulerne er forsynet med en x1 Gen 2 PCI Express lane og har en stor interfacefleksibilitet med 4-bit SDIO (Secure Digital Input Output) og SDMMC slot til datalagring, SPI x2, I2S x4, I2C x4 til general-purpose formål og CAN-bus x 2. Netværkstilslutning understøttes af en 10/100/1000 Gigabit Ethernet port.
Kontron's nye ARM Cortex A8 ULP-COM-sA3874i modulfamilie kan leveres i samplekvantiteter nu og i produktionskvantiteter i løbet af første kvartal 2013.
http://nordic.kontron.com/products/computeronmodules/ulpcom/ulpcomsa3874i.html