
Hver anden arbejds-tablet går i stykker
Næsten halvdelen af alle medarbejdere, der bruger tablets på arbejdet, har oplevet problemer med enheden flere gange i løbet af de første år. Det viser en ny undersøgelse fra Panasonic. Problemet kan få konsekvenser for virksomhedens datasikkerhed.
Virksomheder investerer i stigende grad i tablets til medarbejderne, men det kan være en udfordring for datasikkerheden, hvis virksomhederne ikke investerer i et holdbart produkt.En dugfrisk undersøgelse, der er foretaget af Panasonic blandt medarbejderne i britiske virksomheder, viser:
· At tablets er populære. 43 procent mener, at tablets er det mest populære arbejdsredskab blandt bærbare computere og smartphones, når man er på farten
· Men enhederne er også skrøbelige. 68 procent mener, at tablets er langt mere skrøbelige end de andre enheder. Og i løbet af de seneste to år har næsten halvdelen (47 procent) gennemsnitlig oplevet tre fejl på produktet, som har krævet en reparation
De fire hyppigste årsager til tablet-problem er ifølge undersøgelsen
· Tablet'en udsættes for høje eller lave temperaturer over længere tid, fx hvis den bliver efterladt i bilen natten over om vinteren eller udsat for stærkt sollys i længere tid om sommeren (40 procent)
· Tablet'en er blevet tabt eller har fået et stød (21 procent)
· Den udsættes for væske (17 procent)
· Produktet er blevet kørt over af en bil (11 procent)
Det giver anledning til batteriproblemer, knuste skærme, knapper, som stopper med at virke, og i værste fald går tablet'en helt i sort, hvilket naturligvis påvirker brugernes evne til at udføre arbejdet.
En dansk tablet-reparatør nikker genkendende til det billlede, som tegnes i Panasonics undersøgelse:
- Vi oplever, at flere og flere virksomheder og privatkunder henvender sig for at få repareret ødelagte tablets. I løbet af i år har vi foretaget over 3.000 reparationer, hvilket er vores rekord indtil nu. Typisk er skærmen ødelagt, fordi den har været tabt, siger Kenneth Goldy, administrerende direktør, iRep.DK, som er en dansk tablet- og smartphonereparatør.
iRep.DK er således ikke overraskede over resultaterne i Panasonics undersøgelse, og ser også en klar tendens i, at erhvervslivet i langt højere grad anvender tablets til fx dokumenthåndtering og særlige arbejdsspecifikke applikationer. Virksomhederne bør aktivt vurdere behov og krav til tablet'ens holdbarhed, så der investeres i et holdbart produkt, lyder meldingen