Data kan hjælpe fremstillingsindustrien i produktets samlede livscyklus

Filip Stål, der er General Manager, PTC Nordics, belyser her, hvordan data kan hjælpe fremstillingsindustrien med at opnå fuld kontrol over produktets livscyklus.

Af Filip Stål, General Manager, PTC Nordics

Fremstillingsindustrien udvikler sig hurtigere end nogensinde. Nye teknologier, digitalisering og fokus på bæredygtighed er alle vigtige og fremtrædende drivkræfter, som vil være med til at forme morgendagens mere bæredygtige industri.

Men før vi når dertil, er der en række faktorer, vi skal overveje, og spørgsmål, som produktionsvirksomheder skal stille sig selv. Et af disse spørgsmål er: Hvordan kan jeg sikre mig, at jeg har alle de oplysninger, jeg har brug for til at træffe bedre beslutninger, så min virksomhed kan opfylde forbrugernes og samfundets krav?

Nøglen til bæredygtig transformation

Bæredygtighed er en enorm drivkraft for transformation af mange årsager, og en af de største er EU's mål om klimaneutralitet. Fremstillingsindustrien står for omkring en tredjedel af Sveriges samlede CO2-udledning. Flere virksomheder er allerede begyndt at indføre forskellige reformer for at leve op til emissionskravene, herunder GHG-protokollen.

Ifølge GHG-protokollen er det obligatorisk at rapportere udledninger, der hører til scope 1 og 2, dvs. direkte udledninger, som virksomheden eller organisationen selv er ansvarlig for og kan påvirke samt indirekte udledninger i form af indkøbt energi fra eksterne leverandører.

Det er glædeligt - men et stort problem er, at størstedelen af de rapporterede udledninger som regel kun udgør en lille del af de samlede udledninger. Langt størstedelen er indirekte udledninger, der sker uden for virksomhedens grænser, scope 3, som det stadig er frivilligt for virksomhederne at kortlægge.

Eksempler, der kan påvirke udledningen i scope 3, er CO2-udledning fra slutproduktet, genanvendelsesgraden på benyttede materialer, produktets vedligeholdelsesbehov samt transport- og logistikomkostninger i forbindelse med levering, service og vedligeholdelse.

Grunden til, at der i dag ikke er krav om at rapportere disse udledninger, er, at det er sværere og ofte kræver mere omfattende arbejde for den pågældende organisation, ikke mindst i forhold til dataindsamling og -håndtering.

Og data er nøglen til det hele.

Modvirkning af siloer er en prioritet for videreudvikling

Product Life Management (PLM) er i de senere år gået fra at være et CAD-fillager til at blive brugt mere og mere til sit primære formål - at styre et produkt i hele dets livscyklus, fra idé til færdigt produkt. Men på trods af udviklingen og de mange fremskridt er PLM på mange måder stadig et værktøj, der primært bruges i virksomhedens R&D-funktion, og de genererede informationer og data bliver dér.

Computersystemer rummer i dag mange nyttige data og informationer om de produkter, der produceres. Problemet er, at disse data ofte er opdelt i siloer og dermed ikke deles mellem virksomhedens forskellige afdelinger og funktioner. Det gør det ekstremt vanskeligt at træffe beslutninger om ændringer og forbedringer, der skal foretages på det pågældende produkt.

Hvis R&D f.eks. ikke får feedback fra produktionen eller fra serviceafdelingen, ved udviklingsfolkene ikke, hvordan produktet bliver modtaget på markedet, og hvordan det kan forbedres.

Manglen på kommunikation og synkronisering mellem forskellige afdelinger er noget, der skal gøres noget ved af mange grunde - ikke mindst for at reducere udledningen og gøre ens virksomhed mere bæredygtig. En fuld forståelse og et komplet overblik over hele produktionscyklussen - fra design til færdigt produkt - er nødvendig for at løse de bæredygtighedsudfordringer, som industrien står over for. Hvis man ikke har alle oplysningerne, kan man ikke træffe bæredygtige beslutninger.

Medicinalindustrien er et eksempel på en industri, der længe har haft brug for et fuldt overblik over hele produktionscyklussen, primært af sikkerhedsmæssige årsager. Det er noget, der nu også kommer til fremstillingsindustrien i form af nye regler og standarder.

Et eksempel på dette er det meget omtalte produktpas, som Europakommissionen præsenterede som et forslag i foråret 2022. Det er et skridt i den rigtige retning og sammen med data et vigtigt værktøj for en cirkulær økonomi - ikke mindst fordi det giver mulighed for at styre produkternes bæredygtighed og ved hjælp af standardiserede data synliggøre, at alle parter i kæden lever op til kravene.

Vi står over for et paradigmeskift

Pålidelige og verificerede data giver også fordele som at hjælpe med at beskytte produkter og forbrugere, da produktdata giver dem mulighed for at træffe bæredygtige valg. Over for forbrugerne giver åbne bæredygtighedsdata også større international synlighed for brandet, hvilket igen bidrager til øget tillid til virksomheden.

Det er ikke længere nok at stole på den måde, tingene altid er blevet gjort på, og kun kende sin egen rolle. Vi står over for et paradigmeskift, der kræver en ny måde at tænke og arbejde på. Det kræver igen en bedre forståelse af de produkter, der produceres, så de kan udvikles på en måde, der opfylder samfundets og forbrugernes krav.