ICAPE Denmark A/S
Test banner
Danske Blue Line etablerer nordamerikansk filial

Danske Blue Line etablerer nordamerikansk filial

Blue Line A/S præsenterer rekordregnskab og udvider nu aktiviteterne på det globale marked med etablering af amerikansk datterselskab.

Den danske IT-virksomhed Blue Line har etableret amerikansk datterselskab, Blue Line USA, hvilket markerer en betydelig milepæl i virksomhedens internationale vækststrategi.

Meddelelsen kommer i kølvandet på et meget stærkt regnskabsår, hvor virksomheden leverede et overskud på 7,8 millioner kroner og øgede sin bruttofortjeneste markant fra 19,6 til 26,8 millioner kroner. Datterselskabet, som er placeret i Research Triangle Park, i delstaten North Carolina, vil styrke Blue Lines mulighed for at betjene sin voksende nordamerikanske kundebase inden for medicinal- og biotech-industrien.

- Udvidelsem repræsenterer et vigtigt skridt for Blue Lines globale aktiviteter. Med vores voksende tilstedeværelse i Nordamerika og stigende efterspørgsel på vores specialiserede IT-løsninger var etableringen af amerikanske aktiviteter det naturlige næste skridt. Koncentrationen af farmaceutiske virksomheder og talent i North Carolina gør det til den ideelle placering for Blue Lines fortsatte vækst, siger Niels Pedersen, CEO i Blue Line.

Etableringen af et amerikansk datterselskab vil forbedre Blue Lines muligheder for at levere deres IT-løsninger til nordamerikanske kunder. Virksomhedens teknologi, blandt andet deres ergonomiske renrums-tablets og mobile operatørløsninger, bruges allerede af førende medicinalproducenter globalt. Udvidelsen muliggør hurtigere implementering og forbedrede supportmuligheder i det nordamerikanske marked.

- Kunder i Nordamerika har været afgørende for vores vækst, og denne investering demonstrerer vores engagement i markedet, siger Michael Asmussen, Business Development Manager hos Blue Line, og han fortsætter:

- Ved at etablere aktiviteter i et af verdens førende farmaceutiske centre positionerer vi os til bedre at kunne servicere vores kunder. Vi accelererer samtidig vores innovation inden for teknologiløsninger til regulerede miljøer.

Blue Lines hardware- og softwareløsninger er specifikt designet til at opfylde de strenge krav i GMP- og FDA-regulerede miljøer og tilbyder funktioner som renrumscertificeret hardware og avanceret beskyttelse mod kontaminering. Virksomhedens ekspertise inden for medicinal- og biotech-produktionsmiljøer har gjort firmaet til en betroet partner for førende producenter verden over.

5/12 2024