ICAPE Denmark A/S
Test banner
Dansk team vil udvikle portabelt elektrisk transportmiddel til bybrug

Dansk team vil udvikle portabelt elektrisk transportmiddel til bybrug

Et dansk team bosiddende i henholdsvis Århus og Shanghai forsøger start-up af et elektrisk og portabelt transportmiddel til urbant brug gennem crowdfunding platformen Kickstarter.

Et mindre team bestående af tre ihærdige iværksættersjæle har på tværs af landegrænser forsøgt at puste til ilden omkring, idéen om et elektrisk løbehjul til intermediær by-transport – eksempelvis mellem metro og arbejde eller hjem og busstopsted. Sammen har de udviklet løbehjulet moodbik, der er et portabelt løbehjul til byboeren, i et rent og skandinavisk design.
Ideen udsprang fra en fortvivlelse ved den høje trafik densitet i Shanghai, hvor Alexander Schandorff og Anders Ellegaard har boet i hhv. 3 og 5 år.

- Det er netop et produkt som moodbik man har brug for som byboer, for effektivt at kunne komme fra A til B og eksempelvis undgå trafikpropper mv., siger Alexander Schandorff; der gennem sit arbejde i Shanghai bidrager med en stor sans for forretningsskabelse til teamet bag moodbik.

Bosiddende i Kina har folkene bag moodbik også været vidne til, og mærket på egen krop, den store forureningsfaktor der hviler over Kina. Derfor har det været essentielt at motoren i løbehjulet skulle være elektrisk, i tråd med den verdensomspændende EV-bølge der søger at gøre vores verden grønnere.

- Med vores kinesiske produktionspartner har vi forsøgt at skabe et transportmiddel, der vil varetage byboerens behov for urban transport uden at kompromittere de solide skandinaviske designtråde, siger Anders Ellegaard; der har baggrund som civilingeniør i Industrielt Design.
Med sine kun 8 kg. i vægt og sammenklappelige design tilbyder moodbik en let håndtering for brugeren.

Teamet bag moodbik har produceret videomateriale af produktet, optaget i den buldrende metropol Shanghai for at understrege at det er et transportmiddel til urbant brug.
Gennem crowdfunding platformen Kickstarter er det teamets vision at kunne tilbyde produktet til beboere i alle Europas større byer.

Moodbik-projektet kan støttes og forefindes på https://www.kickstarter.com/projects/moodgroup/moodbik-portable-electric-scooter samt moodbik.com

5/9 2017