Danmark i front med internationale standarder for kunstig intelligens
Dansk Standard skal stå i spidsen for en europæisk fokusgruppe, der skal arbejde med standardisering inden for kunstig intelligens.
Dansk Standard er udvalgt til at lede en europæisk fokusgruppe for kunstig intelligens, hvilket betyder, at Dansk Standard har gode muligheder for at sætte vigtige fingeraftryk på fremtidens internationale standarder for kunstig intelligens og dermed også være særdeles godt positioneret til at varetage danske interesser inden for området.
Regeringens stærke fokus på standarder inden for kunstig intelligens har været med til at gøre det muligt for Dansk Standard at hjemtage den europæiske fokusgruppe, fremhæver Dansk Standard.
Og med den netop lancerede udbyggede strategi på området, har regeringen prioriteret en endnu stærkere indsats, så Danmark får samlet branchen og interessenterne på området allerede nu og kan udarbejde en stærk dansk holdning og løsning til området.
- Fokusgruppens arbejde er vigtigt, fordi den skal samle og kvalificere det europæiske input til det internationale standardiseringsarbejde om kunstig intelligens. En del af arbejdet er også at vurdere, om der er et særligt behov for at udvikle europæiske standarder som supplement til de internationale, forklarer Kim Skov Hilding, der er standardiseringskonsulent i Dansk Standard.
Udviklingen inden for kunstig intelligens går rivende stærkt. Derfor er der behov for at sætte nogle fællesrammer, retningslinjer og definitioner, der går på tværs af landegrænser. Fælles internationale standarder vil nemlig åbne markedet og gøre det nemmere at udvikle og afsætte ny teknologi og nye produkter. Samtidigt vil standarder for kunstig intelligens øge trygheden for danske forbrugere.
Danske konkurrencefordele
Det stærke danske engagement kan ifølge Kim Skov Hilding få en afgørende betydning for danske virksomheder, der arbejder med kunstig intelligens.
- Da man kun lige er begyndt at arbejde med standarder på området, er der lige nu et vindue åbent for, at det kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder, at vi er med fra begyndelsen og tager teten. Det angår bl.a. dataetik og ansvarlige algoritmer – det vil sige, hvordan den kunstige intelligens træffer beslutninger på baggrund af data, siger Kim Skov Hilding, og han fortsætter:
- Mange virksomheder tror, at databeskyttelse er en hindring for vækst, men det er langt fra tilfældet. Tværtimod. Hvis danske forbrugere skal føle sig trygge er dataetik helt centralt. Kunstig intelligens er i vores stuer, vores bil og i den teknologi, de fleste af os dagligt holder i vores hænder. Det drejer sig altså om etisk anvendelse og beskyttelse af data, og det er noget der i høj grad efterspørges af forbrugerne.
Kamp om pladsen
Dansk Standard var bestemt ikke den eneste, der var interesserede i at være pennefører for opgaven. Italien og Frankrig (UNI/AFNOR) var gået sammen og ønskede at være vært for sekretariatet, og de havde tillige allieret sig med Tyskland (DKE) som samarbejdspartner - og også Irland (NSAI) var interesseret.
Men Danmark løb af med sejren med et resultat på over 50 pct. af stemmerne i en afstemning blandt de europæiske standardiseringsorganisationer.
- Jeg tror, at Danmark blev valgt til at stå i spidsen for fokusgruppen, fordi vi har været med helt fra starten og har skabt os et godt internationalt netværk på området. Samtidigt har man fra dansk side en række engagerede aktører i standardiseringsarbejdet, der spænder bredt med repræsentanter fra både forbrugerorganisationer, forskning, industri og myndigheder, fortæller Kim Skov Hilding.
Arbejdet med standarderne og ønsket om øget dansk indflydelse på området spiller sammen med regeringens strategi for kunstig intelligens, der skal gøre Danmark til et af de førende lande på området, og med EU Kommissionens indsats på området.
En række danske eksperter og interessenter deltager i arbejdet, der er åbent for alle med viden om kunstigintelligens. Læs mere her: ds.dk/s-850
Udviklingen af de grundlæggende standarder inden for kunstig intelligens varetages af en international komité under de to internationale standardiseringsorganisationer ISO og IEC. Der arbejdes bl.a. med referancearkitektur, definitioner, vokabularer og usecases. Men også de dataetiske aspekter, som Danmark har væsentlig interesse i, tillægges stor bevågenhed.
