ICAPE Denmark A/S
Test banner
Arrow udvider IoT-porteføljen

Arrow udvider IoT-porteføljen

Arrow Electronics indgår globalt dækkende distributionsaftale med Libelium om firmaets trådløse sensorteknologier til IoT-applikationer (in english).

Arrow Electronics og Libelium har indgået en global distributionsaftale. Aftalen udvider Arrow’s portefølje af Internet of Things (IoT) med tilføjelsen af Libeliums trådløse- og sensorteknologier, som gør virksomhederne i stand til at tilbyde off-the-shelf IoT-løsninger, der kun kræver en minimal designindsats, før produkterne kan tages i brug.

Libelium har hjulpet organisationer med at bringe remote sensing løsninger i brug inden for applikationer som skovbrug, landbrug, miljøovervågning, smart produktion og trafikstyring siden 2006.

Virksomhedens Waspmote hardware-arkitektur er designet til at fungere med et ekstemt lavt energiforbrug. Individuelle sensor-interfaces og radiomoduler kan slukkes digitalt for at spare energi, og tre forskellige sleep-modes gør hardwaren i stand til at fungere ved strømme helt ned til 7µA, når konstruktionen er i hibernation-mode.

Mere end 120 sensorer er til rådighed til at gøre Waspmote basis-hardwaren i stand til detektere og monitere gasser, tryk, vibrationer, behaviour og kemiske sammensætninger af væsker for blot at nævne nogle populære optioner. Der er 17 forskellige trådløse interfaces til Waspmote inklusive langtrækkende (4G/3G/GPS/GPRS/LoRaWAN/LoRa/Sigfox/868 MHz/900 MHz), medium-rækkevidde (Zigbee/802.15.4/DigiMesh/WiFi) samt de kortrækkende (RFID/NFC/Bluetooth 2.1/Bluetooth LE).

Den nye aftale udvider Arrow’s IoT-tilbud, der inkluderer et omfattende program af hardware-komponenter, udviklingsplatforme og software-værktøjer, der er bundet sammen af omfattende support-services. Arrows Connect software kører på Libelium Meshlium-gateways, der er interface mellem Waspmote-sensorerne og internettet, hvad der forenkler konnektivitet til industriens standard-dataplatforme og apparatstyring.

Arrows eVolve platform, som omfatter Arrow Connect, giver kunderne en komplet 'Sensor-to-Sunset' løsning, som forenkler specifikation, opbygninge, håndtering og drift af IoT-netværk gennem hele deres funktionelle levetid.

27/5 2017