ICAPE Denmark A/S
Test banner
Vækst og udvikling i fokus hos TekPartner

Vækst og udvikling i fokus hos TekPartner

Udviklingshuset TekPartner kan se tilbage på et stærkt 2015, hvor kundebasen er blevet udvidet med ca. 30 nye danske og internationale kunder.

TekPartner har haft en sund vækst i 2015 og har styrket sin markedsposition mærkbart. Blandt andet er der kommet ca. 30 nye danske og internationale kunder til virksomheden. Primært fra marine- og medicinalindustrien, men bl.a. også inden for start-ups af produkter forbundet med IoT.

I efteråret har TekPartner udvidet sine lokaler i Herlev fra 500 til 800 m2. Udvidelsen af lokalerne har længe været tiltrængt. Kundetilgangen og det faktum, at mange tilbagevendende kunder har ønsket at have TekPartner med i sparringen og udviklingen af nye projekter, har nemlig betydet flere nye ansættelser til virksomheden.

Samtidig har flere kunder valgt at placere egne konsulenter i TekPartners lokaler for at få del i den viden, der er tilstede i konsulenthusets projektafdeling. Alt sammen har været i spil, da adm. direktør Kurt Godsk besluttede sig for at lægge 300 m2 til virksomheden.

De udvidede rammer har samtidig gjort det muligt at realisere visionen om et IoT Lab, hvor samarbejdspartnere kan validere deres idéer med konstruktiv support fra nogle af Danmarks dygtigste udviklingsingeniører.

– I vores IoT lab er alt installeret på forhånd, fortæller Kurt Godsk. – Det giver mulighed for, at vores samarbejdspartnere kan komme forbi og afprøve, hvordan deres idéer vil fungere i praksis. Laboratoriet er åbent både for eksisterende og potentielle kunder. Og vi er kun glade, hvis vi kan yde konstruktiv support.

TekPartner deltager på elektronikmessen, E-16, i Odense Congress Center - stand C-3418 - den 6. - 8. september 2016.

18/4 2016