
To-komponentlim hærder ved stuetemperatur
DOW har lanceret en avanceret, to-komponent silikonelim, som opnår stærk limstyrke på kun fem minutter. Ingen brug af primer bidrager samlet til en øget produktivitet, lavere omkostninger og reduceret CO2-aftryk.
DOW, en global og markedsledende producent af avanceret silikonemateriale, har netop introduceret DOWSIL EA-3838 Fast Adhesive, som er en alsidig, to-komponent silikonelim, der hærder ved stuetemperatur og ikke kræver brug af primer eller varme.Hurtig hærdning tillader hurtig håndtering af de sammenføjede komponenter og en hurtig monteringsproces. Limen henvender sig til producenter af husholdningsapparater, bilelektronik, belysning, rumfart m.m., som ønsker en øget produktivitet, lavere omkostninger og reduceret kulstofaftryk.
DOWSIL EA-3838 kan bruges på mange forskellige overflader, bl.a. glas til metal, glas til malet metal og glas til plast. Den er ligeledes velegnet til limning af komponenter med forskellig termisk ekspansionshastighed. DOWSIL EA-3838 hærder ved stuetemperatur og opnår stærk limstyrke på kun fem minutter. Derudover kan hærdningen fremskyndes ved at bruge varme.
Oplagte anvendelsesområder inkluderer:
• Komponenter med forskellige termisk ekspansionshastighed
• Ved behov for en hurtig homogen hærdning gennem hele det klæbende tværsnit og en tidlig vedhæftningsudvikling
• Til montering af bilelektronik, hvor der er behov for en fleksibel, stærk binding
• Limning af glas til metal, glas til malet metal eller glas til plast, f.eks. i ovne, køleskabe og små husholdningsapparater.
Læs mere på Diatom A/S' hjemmeside