ICAPE Denmark A/S
Test banner
TechPeople ser frem mod yderligere vækst i 2016

TechPeople ser frem mod yderligere vækst i 2016

TechPeople forventer, at satsningen indenfor IT & forretningssystemer her i 2016 vil være med til at bidrage til yderligere vækst for konsulenthuset, hvis kernekompetencer ligger inden for for embedded segmentet.

2015 var året hvor konsulenthuset TechPeople sideløbende med aktiviteterne inden for embedded hardware og software investerede i et nyt forretningsben; konsulentydelser til IT- og forretningsydelser.

- Det var et år, hvor vi lærte hvor svært det er at komme ind som ny spiller på et modent marked med veletablerede spiller. Vi har besøgt rigtig mange IT virksomheder, som har taget godt imod os og langsomt har vi bygget et tillidsforhold op, som vi forventer vil bidrage positivt til vores forretning i 2016, fortæller CEO Kim Fahrenholtz fra TechPeople.

Satsning indenfor IT- og forretningsydelser har givet TechPeople et uventet boost på den hidtidige hjemmebane, da man oplever, at embeddede kunder netop øger indsatsen indenfor Cloud, Internet og App udvikling. Gennem 2015 har TechPeople fået etableret et langt større og bredere netværk indenfor disse ressourcer, som nu kommer de etablerede kunder til gode.

- Det er både spændende og udviklende, når vi oplever hvordan de to verdener embeddede løsninger og IT & forretningsydelser bygger bro og tilvejebringe synergi mellem de mange forskellige teknologiske kompetencer, siger Kim Fahrenholtz, der fremhæver, at det er en udvikling, man især ser indenfor bl.a. medicobranchen, forsyningsindustrien og virksomheder, der beskæftiger sig med droneteknologirn.

Ifølge Kim Fahrenholtz er det en god skik at stoppe kortvarigt op ved årets begyndelse og reflektere over det foregående års resultater. Spørgsmål som 'gjorde vi det godt?' og 'hvad kan vi forbedre?', er helt naturlige at stille sig selv.

Og svaret er, at echPeople fik et rigtig godt år 2015, hvor forretningen voksede med 20% til en omsætning på 35 millioner.

Ny hjemmeside forbedrede kommunikation til kunder og freelancenetværk

I starten af 2015 lancerede TechPeople ny hjemmeside. Konsulenthuset var vokset ud af den tidligere hjemmeside fra en een-mandsvirksomhed i 2010 til en velkonsolideret virksomhed med mange fastansatte udviklingsingeniører og tilknyttede freelance konsulenter.

- Vi har gjort os umage med at præsenterer vores virksomhed som vores kunder oplever os, fortæller Kim Fahrenholtz.

Forskellige kund cases illustrerer bredden af opgaver og giver et indblik i dybden og bredden i de kundeprojekter TechPeople er involveret i.

- Det sidste, vi har introduceret, er et nyhedsbrev. Her deler vi ud af vores viden og erfaring indenfor aktuelle områder, informerer om nye interne tiltag og trends i markedet, siger Kim Fahrenholtz.

Kundetilfredshed er et nøgleparameter

Det lykkedes TechPeople at udbrede forretningen hos nye kunder såvel som de etablerede kunder.

- Kundernes brug af vores ydelser skalerer naturligt op og ned efter behov, så når kunderne igen beder om vores hjælp, så er vi taknemmelige. Vi kan med lidt stolthed sige, at vi ikke har mistet nogen kunder. Tværtimod har vi udbygget vores base med endnu flere tilfredse kunder, fortæller Kim Fahrenholtz.

På konsulentsiden har TechPeople formået at beskæftige og øge kernen af konsulenter. En udvikling der fortsætter i 2016, hvor TechPeople lagde ud med at få en ny konsulent ind kun 7 timer efter konsulenten havde offentliggjort, at han var ledig for nye udfordringer. Inden for et par dage var han godt i gang med opgaver hos en kunde.

TechPeople ønsker at vokse med kunderne med en klar strategi om at ansætte de dygtigste udviklingsingeniører og IT konsulenter til at dække samtlige kernekompetencer indenfor embeddede løsninger og IT & forretningssystemer. 

TechPeople imødekommer dagligt forespørgsler på dygtige udviklingsingeniører og konsulenter til embeddede løsninger og IT & forretningssystemer. Koblingen mellem de to forretningsområder er attraktiv når kunderne efterspørger udvikling af højteknologiske distribuerede enheder, hvori der indgår en Cloud løsning samt platform uafhængig visning på f.eks. tablet, computer, Smartphone.

10/3 2016