
TechPeople i markant fremgang
TechPeople - der er stiftet af Kim Fahrenholtz - har oplevet et særdeles stærkt 2013, og den positive udvikling er fortsat i de første måneder af 2014.
Med en fremgang i omsætningen i 2013 på omtrent 80 % i forhold til 2012 og markant forøgelse af resultatet før skat samt et første kvartal 2014, som i den grad giver 2013 baghjul, stormer TechPeople frem, og firmaet indtager nu en stærk position i konsulentbranchen for SW, HW og mekanikudvikling.- 2013 var et fantastisk år, som vi er meget stolte over. Her i 2014 oplever vi fortsat en tydelig optimisme og fremgang i branchen, som har et helt klart krav om, at vi hurtigt og til en skarp pris skal stille med markedets bedste konsulenter, fortæller administrerende direktør hos TechPeople, Kim Fahrenholtz, der stifterde TechPeople i 2010.
Han er tidligere en af ejerne og salgsdirektør for Embeddit A/S, der i 2006 blev solgt til Data Respons, hvor han fortsatte som Strategic Account Manager. I 2012 fusionerede TechPeople og Data Respons konsulentafdelingerne, og Data Respons ejer nu 50 procent af firmaet.
Forretningsstrategien hos TechPeople baserer sig netop på at imødekomme kundernes krav om hurtighed og fair prissætning. Med et miks af højt kvalificerede fastansatte og freelance konsulenter matcher TechPeople hurtigt kundernes forespørgsler. Det skyldes at TechPeople kender deres konsulenter særdeles godt, og præcis ved hvilke kompetencer og opgaver de sidder med, fremhæver firmaet.
- Vi oplever oftere og oftere at vores kunder henvender sig til os med forespørgsler på opgaver, de kræver konsulentkompetencer, som for os er helt nye. Det er noget vi sætter stor pris på, fordi det viser, at vores kunder stoler på vores evne til hver gang at finde præcis de kompetencer, som de har brug for. Det er blandt andet de forespørgsler, som gør at vores konsulentnetværk konstant bliver udvidet. På den måde har vi et dynamisk samarbejde med vores kunder, som gør os klar til morgendagens nye opgaver, fortæller Kim Fahrenholtz.
Udover de klassiske kompetencer indenfor elektronikudvikling, så har TechPeople i de seneste måneder leveret mange konsulenter indenfor .Net og C# området, samt konsulenter, der mestrer udvikling af applikationer på Android og IOS platformen. Kompetencer, som er dækket godt ind i det allerede eksisterende konsulentnetværk.
TechPeople's nettoomsætning i 2013 var på 25,3 mil. kr. i forhold til 14,3 mil. i 2012. Resultatet før skat var på 1,9 mil. kr. i 2013 mod beskedne 338.928 kr. i 2012, en stigning på 458 %. I første kvartal af 2014 har firmaet oplevet en omsætningsfremgang på 15% i forhold til 2013.
Firmaet har på nuværende tidspunkt 28 konsulenter beskæftiget på opgaver hos kunder eller i TechPeople’s projektafdeling. Kundernes efterspørgsel efter konsulent- og projektassistance er nu så stor, at TechPeople udvider virksomheden med flere fastansatte konsulenter og yderligere salgsresuser.
– Vores klare vision for TechPeople er, at det er det konsulenthus, kunderne prioriterer som første valg, når der er brug for markedets bedste konsulenter, hurtigt og til en altid skarp pris, fortæller Kim Fahrenholtz.