
Prevas og Ambu vinder 'Swedish Embedded Award 2016'
Prevas og Ambu har vundet Swedish Embedded Award 2016 i kategorien 'Enterprise' for den AMBU's genoplivningsdukke, der inkluderer en masse state-of-the-art teknologi.
Prevas har udviklet elektronik og software til Ambu’s nyeste højteknologiske genoplivningsdukke, 'Ambu Man Advanced ALS', der tager hjertelungetræning til nye højder. Genoplivningsdukken er r udviklet til realistisk og anatomisk korrekt at simulere omstændighederne ved en hjertelungeredningssituation, hvor der er behov for kunstigt åndedræt og hjertemassage.- Det er en stor ære, at teknologien i den nye AmbuMan bliver anerkendt med en så prestigefyldt pris, siger Fabian Sachs, Senior Corporate Product Manager hos Ambu.
- At vi har vundet Swedish Embedded Award 2016 er en hyldest til det hårde arbejde, vi har udført, og det vellykkede, tætte samarbejde mellem os og Ambu, tilføjer Senior Project Manager, Christian Ward, fra Prevas.
- De nye trådløse genoplivningsdukker indeholder en robust hardware- og softwareplatform, som leverer et unikt og brugervenligt funktionssæt, der let kan udvides med fremtidige softwareopdateringer. Vi benyttede os af de nyeste mobile teknologier og Prevas Industrial Linux (PIL) for at udvikle en kraftfuld platform, der kan køre Web App kontrollen og brugergrænsefladerne. Web App browser interfacet muliggør, at træningssessionerne kan styres fra enhver moderne browser, og at der derfor intet behov er for at downloade en dedikeret app.
Dette års konkurrence var ekstra speciel, fordi to løsninger fra Prevas var blandt de endelige nominerede til prisen. Den anden nomination var fra Prevas og ChromoGenics, og er et styresystem til dynamiske vinduer.