
Ny 4-akset dispenseringsrobot fra EFD med visionssystem
Diatom lancerer EFD's avancerede 4-akset dispenseringsrobot med et integreret CCD-kamera, der forenkler opsætning og programmering af simple og komplekse dispenseringsmønstre. Den 4. akse muliggør 360° dispensering.
EFD har lanceret en 4-akset desktoprobot designet til at levere en præcis, nøjagtig og repeterbar væskedosering. RV-dispenseringsrobotten er udstyret med et fuldt integreret visionssystem, der tager detaljerede komponentbilleder og konverterer dem til digitale filer i høj opløsning.Nyt DispenseMotion-software forenkler opsætning og programmering. Robottens 3D-bevægelsesstyring gør det nemt at programmere dispensering i prikker, linjer, cirkler, buer, sammensatte buer og komplekse mønstre. Den fjerde akse muliggør dispensering i 360°, og på skærmen kan operatøren se en forhåndsvisning af dispenseringsbanen.
VR-robotten fås i tre størrelser - med et arbejdsområde fra 300 x 300 mm til 620 x 500 mm - og er nem at integrere i en automatiseret løsning eller at montere på samlebånd og drejebord.
Blandt fordelene kan nævnes:
- Nem programmering vha. forhåndsvisning af dispenserin- gsbane på skærmen samt nem opsætning og programmering med visionsstyret software
- Scanner for referencepunkt for dispenseringsnål
- Nem USB-fil upload og download
- 360 ° rotation til ID (indvendig diameter) og OD (udvendig diameter) dispensering
VR robotten udmærker sig endvidere ved ekstraordinær repeterbar positionerings- og gentagelsesnøjagtighed, hurtigere cyklus- og batchtid, nem og hurtig installation og programmering, problemfri integration i enhver produktion samt mulighed for reducerede produktions- og materialeomkostninger.