ICAPE Denmark A/S
Test banner
Generationsskifte i Danphone
De nye ejere Ove Jensen, Andy Reynolds og Claus Falk foran Danphones kontor i Pandrup

Generationsskifte i Danphone

Danphone i Pandrup, der udvikler og producerer maritime kommunikations-systemer samt produkter til gennemførsel af inspektion af radio- og sikkerhedsudstyr på skibe, har gennemført et ejerskifte.

Danphone A/S i Pandrup annoncerer, at firmaet for nyligt har gennemført et ændring i ejerkredsen.

Siden 1. december 2000 har opereret med et delt ejerskab mellem Ove Jensen og Jens Lucassen. Da Jens Lucassen ønskede pensionering har bestyrelsesformand Claus Christensen siden foråret planlagt et generationsskifte, og det nye ejerskab består pr 1. juli 2017 af Ove Jensen, Andy Reynolds samt Claus Falk, der sammen vil sikre kontinuitet og udvikling af Danphone. Claus Christensen fortsætter som bestyrelsesformand. 

Ove Jensen har været administrerende direktør i Danphone siden 1995, mens Andy Reynolds har været salgschef i Danphone siden 1999. Claus Falk er nytiltrådt som næstformand for Danphone. Han er endvidere managing partner i investeringsvirksomheden Appo, der netop fokuserer på at skabe vækst i  teknologiselskaber. 

I forbindelse med generationsskiftet er udviklingsingeniør Helge Lyngesen endvidere blevet ansat til at styrke hardwareudviklingen i Danphone.

Danphone udvikler, producerer og sælger maritime kommunikationssystemer samt produkter til
gennemførsel af inspektion af radio- og sikkerhedsudstyr på skibe. Danphone har kunder i mere end 80 lande.

Markedet for Danphone udvikler sig positivt grundet stigende volumen i skibstrafik og øgede krav til kommunikation og sikkerhed til søs. Dette betyder vækst i antal systemer og øget udvikling med fokus på funktion, pålidelighed og digitalisering.
www.danphone.com

21/8 2017