ICAPE Denmark A/S
Test banner
Fem års jubilæum udløser gaveregn hos TechPeople
Kim Fahrenholtz stiftede TechPeople for fem år siden.

Fem års jubilæum udløser gaveregn hos TechPeople

Med en omsætningsfremgang for de første to kvartaler, som langt overstiger tidligere års resultater, fejrer TechPeople fem års jubilæum ved at udlodde B&O produkter blandt alle, som tilmelder sig firmaets nyhedsbrevet inden 30 juni.

- Vi har tidligt taget en strategisk beslutning om at vokse med vores kunder og opfylde de behov, som hen ad vejen vokser frem. Det er derfor vi i dag har en solid forretningsmodel, som både dækker embeddede løsninger og IT & forretningssystemer, fortæller stifter og CEO fra TechPeople Kim Fahrenholtz.

Med en omsætningsfremgang på 16% fra 2013 på 25 mil. til 2014 på 29 mil. og med en forventning om en stærk fremgang i 2015 og 35 konsulenter ude at arbejde, er TechPeople inde i en kraftig ekspansion og forventer at ansætte 5-10 udviklingsingeniører i indeværende år.

For nogle år siden modtog TechPeople de første forespørgsler på IT-konsulenter til at forbinde og udvikle mobile devices til embeddede apparater. TechPeople matchede forespørgslerne og tilfredsheden spredte sig i afdelingerne for IT-og forretningssystemer, hvor de selvsamme konsulenter kom i høj kurs.

- Det viste sig hurtigt, at det ikke var en engangsforestilling. IT-verden havde fundet vejen ind til os med stigende efterspørgsel på vores IT-konsulenter, hvilket naturligvis var glædeligt. Den embeddede verden havde også vokseværk både med embeddede konsulenter og specialiserede konsulenter til mobile devices. Jeg kunne godt se, at jeg på et tidspunkt, fik brug for at udvide medarbejderstaben, fortæller Kim Fahrenholtz.

Potentialet indenfor IT og forretningssystemer har vist sig at være så stort, at TechPeople har udvidet forretningsområdet til to selvstændige afdelinger. I Januar 2015 blev salgskonsulent Brian Bach Norup med stor erfaring fra IT konsulentbranchen ansat. Kim Fahrenholtz er fortsat kontaktpersonen til de embeddede løsninger, hvor efterspørgslen er eksploderet, og hvor man er i gang med at søge efter en ny salgskonsulent.

- Vores strategi er at fastholde og tiltrække branchens mest kompetente og skarpe konsulenter, så vi kan fortsætte med at vokse med vores kunder, ikke fordi vi skal vokse, men fordi vi vokser, når vi lever op til vores kunders forventning om kontinuerligt at matche de forespørgsel de har, fortæller Kim Fahrenholtz.

Fra den spæde start til det innovative iværksættermiljø

I 2009 tog Kim Fahrenholtz beslutningen om at stoppe hos konsulentvirksomheden Data Respons, som i 2006 opkøbte Embedit A/S, som Kim Fahrenholtz i år 2000 var med til at stifte. I perioden fra Embedit blev stiftet og frem til 2009 nu med Data Respons ved roret, havde virksomheden udviklet sig til en af de mest succesfulde embeddede konsulentvirksomheder i Danmark med 130 konsulenter på opgaver.

- Jeg valgte en tilværelse fra med et trygt og godt job, som jeg selv havde bygget op knap 10 år. Efter et velfortjent sabbat år kom beslutningen om at starte forfra. Målet var at skabe en ny, mindre og mere agil konsulentvirksomhed hvor kunder og konsulenter var omdrejningspunktet. Jeg troede ærligt talt, at det ville være nemt at starte op igen, men den økonomiske krise, to nye konkurrenter samt omorganiseringer hos mine tidligere kunder betød, at opstarten blev en sej kamp, fortæller Kim Fahrenholtz.

Det var en lærerig opstart med stor konkurrence og vanskelige beslutninger. En ny strategi, om at vokse med kunderne, blev lagt og har siden været byggestenene i TechPeople’s forretning.

Indenfor det sidste år har TechPeople åbnet op for at iværksættervirksomheder kan leje sig ind i TechPeoples innovative udviklingsmiljø, og få glæde af TechPeoples udstyr og trække på firmaets kompetencer. Det har været en succes for begge partere og en glæde at følge med i iværksætternes fremskridt og ekspansion, som naturligt holder TechPeople skarpe indenfor nye teknologier og trends.

TechPeople markerer i øvrig fem års jubilæumet ved at udlodde B&O produkter blandt alle, som tilmelder sig firmaets nyhedsbrevet inden 30 juni.
http://www.techpeople.dk/


3/6 2015