
EP-TeQ leverer flying probe tester til Eaton-produktionsanlæg i Finland
Eaton har investeret i flying probe testudstyr fra Takaya, der bliver installeret koncernens produktionsenhed i Finland.
Eatons produktionsafdeling i Finland har besluttet sig for at investere i en Takaya flying probe tester, APT-9411CE. Takaya flying probe systemer, der i Norden og Baltikum forhandles af EP-TeQ, er testsystemer, der finder produktionsfejl i PCBA’er ved hjælp af prober, der bevæger sig meget hurtigt og uafhængigt af hinanden, således at et traditionelt fixtur ikke længere er nødvendigt.Et af Eatons kerne-formål er at levere højkvalitetsprodukter og -services indenfor powersystemer.
- Vi har et centralt lager i Finland, hvorfra vi leverer reservedele til vores field service-teams i hele EMEA. Da vores UPS-anlæg spiller en vital rolle i forbindelse med beskyttelse af mission-critical belastninger hos vores kunder, er det altafgørende ved skift af reservedel, at den nye del er blevet omhyggeligt testet inden installation, siger Mikko Hakala, service product line manager hos Eaton Power Quality EMEA.
- Vi tilbyder et bredt udvalg af PCBA’er som reservedele, men har kun relativt få af hvert enkelt. Takaya flying probe testeren imødekommer vores behov, idet den giver os den nødvendige fleksibilitet til at kunne teste en række forskellige PCBA-typer, fortsætter han.
APT-9411 er en bredt anvendt model fra Takaya's seneste program af højkvalitets- og langtle-vende flying probe-testsystemer. Ud over maksimal positionerings-nøjagtighed og testhastighed udmærker systemerne sig ved at have en enestående testdækning. Ikke alene anvendes der omfattende elektriske tests, men der kan også suppleres med optiske tests. Desuden har APT-9411CE en utrolig fleksibilitet. Man kan vælge basissystemet med standardkonfigurationen til at starte med og så udvide i takt med at ens test-behov ændres.
- Den fixtur-løse testmetode giver samme høje kvalitetssikring som ved In-Circuit tests, men uden de udfordrende test-fixturer. Det er et middel til at sikre, at kun et absolut minimum af fejl slipper gennem funktionstesten, fremhæver Lars Kongsted-Jensen, der er direktør i EP-TeQ.