EG Electronics vil bl.a. demonstrere Zytronic’s nye ElectroglaZ teknologi, der er en revolutionær kabelfri og skræddersyet glaslamineringsteknologi. E-22: EG Electronics viser ‘spydspids’ teknologier
EG Electronics vil på E-22 vise en række af de meste spændende teknologier og løsninger fra firmaets leverandører.
EG Electronics, der er en af de førende leverandør af elektronikløsninger til brug inden for automation, energi-systemer, smart city og industrielle IoT-applikationer med mere, benytter E-22 messen til at viser en række produkter og systemer, der er baseret på brug af ’leading-edge’ teknologier.
Blandt EG Electronics tætte samarbejdspartnere kan nævnes Transcend, Zytronic UK, Axiomtek og Kontron, hvis seneste produkter vil blive vist på standen. Det samme gælder displayløsninger fra producenter som GoWorld, Jinghua, MWT og URT.
EG Electronics vil bl.a. demonstrere Zytronic’s nye ElectroglaZ teknologi, der er en revolutionær kabelfri og skræddersyet glaslamineringsteknologi. Med ElectroglaZ teknologien er det muligt at overføre effekt mellem to eller flere individuelle lag inde i et glaslaminatet, og denne effekt kan ‘tappes’ på forskellige steder på glaspanelet, og på den måde kan multi low-power devices (<50V) forsynes på en meget elegant måde.
I modsætning til traditionelle strømforsyningssystemer kræver elektriske enheder monteret i et ElectroglaZ-panel således ikke synlige ledninger eller kabler, og de enkelte enheder ser ud til at være frit 'svævende' i et optisk klart glaspanel uden synlige tegn på en strømforsyning.
Blandt de øvrige spændende demonstrationer kan nævnes Kontrons nye I/O-computersystem, der er bygget op omkring en Raspberry Pi platform.
- Vi ser frem til at vise og diskutere disse og andre nye teknologier og produkter med de besøgende på E-22 messen, siger Christer Stenqvist, der er Business Unit Manager, EG Electronic Display and Systems.
EG Electronics - Stand C-4239
https://egelectronics.com/