
USB microcontrollere med forbedret kodebeskyttelse og op til 15W effektlevering
Microchip's nye AVR DU MCU-familie gør det let for designere at implementere USB-funktionalitet i systemerne.
De velkendte fordele ved USB-interfacet i indlejrede designs inkluderer kompatibilitet med forskellige enheder, strømlinet kommunikationsprotokol, fjernopgradering og mulighed for at forsyne andre enheder.
For at lette integrationen af USB-funktionalitet i indlejrede systemer, har Microchip Technology lanceret AVR DU microcontroller familien (MCU). Som den næste generation af Microchip 8 bit MCU'er, der integrerer USB konnektivitet, er AVR DU familien designet til at levere forbedrede sikkerhedsfunktioner og stærkere forsyning end tidligere iterationer.
- USB er standarden indenfor kommunikation og forsyning af elektroniske enheder. Microchips AVR DU familie kombinerer fleksibiliteten i vores mest avancerede 8 bit MCU'er med alsidigheden af forbedret forsyning, der bringer fordelene ved USB til en bred vifte af indlejrede systemer, forklarer Greg Robinson, corporate vice president for Microchips 8 bit MCU forretningsenhed.
AVR DU MCU'er understøtter effektlevering med op til 15W fra USB interfacet, en egenskab der sjældent findes i andre USB microcontrollere i dens klasse. Denne funktion muliggør USB-C opladning med op til 3A ved 5V, hvilket gør disse MCU'er til et fremragende valg til enheder såsom bærbare powerbanks og genopladeligt legetøj.
For at forbedre forsvaret mod ondsindede angreb, indarbejder AVR DU familien Microchips Program and Debug Interface Disable (PDID) funktion. Når den er aktiveret, er denne forbedrede kodebeskyttelsesfunktion designet til at låse adgangen til programmerings/debugging interfacet og blokere uautoriserede forsøg på at læse, redigere eller slette firmwaren.
For at muliggøre sikre firmware opdateringer, anvender AVR DU familien Read-While-Write (RWW) Flash der, kombineret med en sikker bootloader, giver designere mulighed fro at bruge USB interfacet til at patche bugs, adressere sikkerhedsudfordringer og tilføje nye funktioner uden at forstyrre produktets drift. Denne opdaterede funktionalitet i AVR DU MCU er designet til at tillade uforstyrrede opdateringer under drift så produktets levetid forlænges.
Herudover reducerer AVR DU familiens USB klok gendannelsesfunktion de generelle design og komponentliste (BOM) omkostninger, idet behovet for dyrt eksternt krystal elimineres. Med kerneuafhængigt periferiudstyr (CIP) kan designere indarbejde primære enhedsfunktioner og systemvedligeholdelsesopgaver i en kompakt enkeltkreds løsning, der sparer plads på printet og reducerer designindsatsen.
Udviklere af en bred vifte af indlejrede designs, fra fitness wearables og hvidevarer til landbrugs- og industriapplikationer, kan med fordel indarbejde de højeffektive AVR DU MCU'er i deres designs. En virtuel demonstration af AVR DU familien findes på try.microchip.com.
Udviklingsværktøjer
MPLAB Code Configurator (MCC) indeholder en software stak, der understøtter hardware funktioner for AVR DU MCU'ens USB modul. Da den er fuldt integreret i MPLAB udviklingsværktøjs systemet, kan den produktionsparate USB softwarestak let konfigureres af MCC Melody, så udviklingsprocessen lettes og der opnås hurtigere markedsintroduktion.
For hurtigere prototypning og udvikling understøttes AVR DU familien af Curiosity Nano Development Board (EV59F82A), MPLAB X Integrated Development Environment (IDE) og MPLAB XC8 Compiler.