
Roku slutter sig til Sound Hub Denmark
Den danske audioafdeling i amerikanske Roku har indgået en samarbejdsaftale med Sound Hub Denmark med henblik på at understøtte og fremme innovation inden for audio området.
Amerikanske Roku bliver nu en del af Sound Hub Denmark, der er et globalt kraftcenter for lyd, teknologi og akustik, som er etableret med henblik på at drive innovation inden for audioområdet.Roku slutter sig dermed til listen af audiovirksomheder, som bl.a. tæller Bang & Olufsen, Harman, GN Audio (Jabra) og Dynaudio. Roku’s danske audio- og akustikteams vil tilbyde coaching og mentorskab for Sound Hub Denmarks netværk og vil være indlægsholdere ved deres events, når det handler om TV streaming til hjemmet og trådløs audio.
- Hos Roku har vi ekspert teams inden for akustik, trådløs audio og DSP i udviklings- og testfaciliteter rundt omkring i hele verden - også i Danmark. Vi er stolte over at være blevet en del af Sound Hub Denmark og ser frem til at være til stede i dette inspirerende miljø og støtte op om Danmarks stærke audio traditioner og et velfungerende økosystem indenfor akustik, fortæller Brian Møller, der er vice præsident for produktudvikling ved Roku.
- Som førende streamingplatform og leverandør af innovative lydløsninger for inspirerende hjemmebiograf oplevelser, er Roku en meget velkommen tilføjelse til Sound Hub Denmark, fremhæver Peter Petersen, CEO for Sound Hub Denmark.
- Med Roku’s engagement har vi et endnu bedre udgangspunkt for at blive verdens førende lydinnovationsklynge for virksomheder og iværksættere, som udfordrer og viser vejen inden for lyd- og akustikområdet.
Roku er pioner inden for TV-streaming, hvor brugere tilbydes streaming indhold, som de elsker og giver samtidig indholdsudviklere mulighed for at profitere på et stort publikum. Roku giver desuden annoncører unikke muligheder for at komme i kontakt med forbrugerne.
Roku streamingafspillere og TV-relaterede audio enheder kan købes i USA og i udvalgte lande gennem direkte salg fra detailhandlen og licensarrangementer med serviceudbydere. Roku TV modeller er tilgængelige i USA og udvalgte lande gennem licensaftaler med TV OEM-brands. Roku har hovedkvarter i San Jose, Californien, USA.