
Prototype-board til Renesas RX-serien af Flash microcontrollere
RS Components kan nu tilbyde Gadget Renesas SAKURA II-udviklingsboards, der åbner mulighed for lynhurtig prototyping inden for applikationsområder som robotter og IoT med mere (in english).
RS Components har annonceret, at man nu kan levere de såkaldte Gadget Renesas SAKURA-udviklingsboards, der er baseret på Renesas RX-serie af Flash-microckontrollere. Disse programmerbare universal-boards tilbyder en særdeles fleksibel platform, der er velegnet til meget forskellige kompetenceniveauer inden for softwareudvikling, lige fra skoleelever til professionelle designingeniører.Gadget Renesas er et projektkoncept udviklet af Renesas, der forbinder ideer og elektronik ved at levere board, som muliggør hurtigt prototyping og deling af ideer via et onlinefællesskab. Konceptet er ideelt til udvikling af en række automationsløsninger til industrien, i hjemmet, på kontorer samt inden for robotteknologi og IoT (Internet of Things).
GR-SAKURA-II- og GR-SAKURA-II-FULL-udviklingsboardene er baseret på 32-bit RX63N microcontrolleren, specifikt R5F563NBDDFP i et 100-bens QFP-hus med 1 MB flashhukommelse, 128 KB RAM FPU og dataflash på 32 KB. MCU'en arbejder ved 3,3 V og har en frekvens på 96 MHz (med brug af en ekstern 12 MHz XO) med en sub-clock-hastighed på 32,768 kHz. RX63N-microcontrollerne understøttes også af udviklingssoftware, herunder en compiler online via Renesas hjemmeside samt software til udvikling af applikationer til Android-smartphones.
GR-SAKURA-platformen har et Arduino-kompatibelt kort-bundareal med C++ skabelon og biblioteker og har Arduino UNO-kompatible stiftlister, der er klar til brug sammen med Arduino shields. Kortene har desuden 51 GPIO-ben, seks analoge inputben, mikro-SD kappe, stiftlistebundareal til XBee trådløst modul, JTAG-interface, +5 V dc strømstik, bruger- og nulstillingskontakter, et Arduino Shield-interface og en række interfaces, herunder JTAG, mini-B USB-hostkonnektor og Ethernet.
GR-SAKURA-II standardversionen er bestykket med interfacekonnektorer, mens GR-SAKURA-FULL er fuldt bestykket med konnektorer, herunder: shield-stiftlister, RJ-45 Ethernet LAN-konnektor, JTAG-stiftliste, +5 V dc-strømforsyningsfatning og en mikro-SD kantstikplads.
Gadget Renesas SAKURA-II og SAKURA-FULL kan købes nu hos RS.