
Ny B&O højttaler med ekstra fokus på bæredygtighed
Beosound Level er navnet på Bang & Olufsens nyeste udspil inden for trådløse højttalere, og præsentationen afspejler samtidig det danske audio/video firmas målrettede fokus på bæredygtighed.
Beosound Level hedder en ny trådløs højttaler fra Bang & Olufsen, der kombinerer høj lydkvalitet og kompromisløst håndværk. Der er samtidig tale om det første produkt i en større overordnet strategi for Bang & Olufsen med hensyn til bæredygtighed i techbranchen, fremhæver den danske audio/video virksomhed.Med sit slanke design og indbyggede håndtag sætter Beosound Level nye standarder for fremtidens bærbare wi-fi-højttalere, da den foruden sit håndværksmæssige design også har imponerende lyd, der formår at fylde hele rumme.
Højttaleren kan placeres på væggen, stå på køkkenbordet eller ligge fladt på en skænk - og designet er skabt til nemt at kunne flyttes fra rum til rum og passe ind i enhver indretning.
- Beosound Level er designet til den kræsne forbruger, der værdsætter lækkert håndværk og fleksibiliteten ved en bærbar højttaler, men som hverken vil gå på kompromis med lydkvaliteten eller muligheden for at kunne forbinde flere højttalere med hinanden. Level fungerer både med Spotify Connect, AirPlay 2 og Chromecast. Og som noget helt nyt kan højttaleren levere vores signaturlyd i årtier, fortæller Christoffer Østergaard Poulsen, Senior Vice President for Product Management hos Bang & Olufsen.
Et bæredygtigt design med forlænget levetid
At designe holdbare produkter, der aldrig går af mode og kan holde i flere generationer, har altid været en kerneværdi for Bang & Olufsen. Men da teknologi og design udvikler sig løbende, er der alligevel mange, der udskifter sine højttalere oftere end nødvendigt.
Derfor vil Bang & Olufsen gå forrest i kampen mod forældelse af lydprodukter ved progressiv produktivudvikling - og Beosound Level er altså det første produkt, der med sit recirkulerede polymermateriale og modulære design forhåbentligt baner vejen for resten af branchen og en ny måde at forbruge teknik på.
Formålet med Level er at forlænge højttalerens levetid ved nemt at kunne vedligeholde, udskifte batteri og opdatere softwaresystemet, så højttaleren løbende har de nyeste standarder - og forbrugerne dermed kan glæde dig over den på daglig basis i årtier.
For at imødekomme et eventuelt behov for forandring, vil Bang & Olufsen løbende i øvrigt lancere nye covers til fronten, der er lette at udskifte. På den måde behøver du heller ikke skifte højttaleren ud, hvis du skifter stil eller trænger til fornyelse.
Elegance hele vejen rundt
Beosound Levels skandinaviske og tidsløse design af Torben Valeur er skabt på B&Os egen fabrik i Struer. Med sin perleblæste aluminiumsramme og naturlige egefiner, der er behandlet for at fremhæve træets naturlige tekstur, understreger højttaleren på fornem vis, Bang & Olufsen mestrer håndværkets detaljer på mesterlig vis. Højttaleren fås også i en version med mørkegråt tekstil fra danske Kvadrat og ser lige elegant ud, uanset hvordan du vender og drejer den.
Som oftest med B&Os design er der nogle detaljer, som skiller sig ud fra andre, sammenlignelige produkter. På Beosound Level er det bl.a. det magnetiske aluminiumsstik, der nemt klikkes på bagsiden af højttaleren. Det nyskabende design gør opladning både nemt og elegant. Man kan også vælge at lade Beosound Level op, mens den hænger på det specialdesignede ophæng.
Registrerer, hvor du er - og tid på døgnet
Beosound Level er designet til nemt at kunne bæres rundt i hjemmet og kan endda tages med udenfor, da den foruden at være trådløs også er støv- og vandbestandig. Selve interfacet er integreret i en aluminiumsramme, og betjenes via soft touch-knapper.
Når man nærmer dig højttaleren, lyser den op ved hjælp af integrerede sensorer, ligesom lysstyrken automatisk justeres alt efter, om det er dag eller nat. Når man træder væk fra højttaleren, dæmpes lyset igen, så det atter er designet, der er i fokus.
Klar lyd og smæk på bassen
105 watt kombineret med fem drivere med to 4 tommer bashøjttalere, 2 tommer fuldtone enheder, to 0,8 tommer diskanthøjttalere og forstærkere med lav forvrængning, der giver mulighed for at tilpasse lyden til rummet, er du sikker på lyd af høj kvalitet og en gedigen og dynamisk bas, fremhæves det.
Og skal lyden være endnu højere, kan den let forbindes til andre højttalere. Beosound Level har hele 16 timers spilletid, hvilket er muligt, da strømforbruget justeres løbende. Derudover optimerer højttaleren selv lydoplevelsen qua en særlig arkitektur inde i højttaleren, der automatisk registrerer, hvordan du har placeret højttaleren.