
Industriens første trådløse debugger
iSystem lancerer unik trådløs debugger-system - i første omgang til ARM/Cortex-M familien.
Nu bliver det for første gang muligt at debugge microcontroller-applikationer trådløst. Med ISystems såkaldte iONE-BT debugger er det således muligt at debugge via et Bluetooth link mellem target-applikation og en pc med iSystems udviklingsmiljøerne winIDEA/testIDEA.Systemet består af to moduler:
1. En debug modul med indbygget Bluetooth modtager. Modulet forbindes til target-systemet med den normale debugtilslutning, fx JTAG.
2. En Bluetooth dongle, der forbinder til pc'en via USB.
Ud over at nu give mulighed i et laboratorium for at arbejde væk fra target-systemet uden generende kabler, er bliver det nu også nemt at arbejde med fx et target-system, der er i bevægelse.
Der åbnes også mulighed for at fejlsøge og teste udstyr i dets rette miljø - det kan fx være krævede kapslinger eller installationer, hvor det er umuligt at få et debugkablage koblet til. Som en sidegevinst, får man også en galvanisk isolation, ligesom pc'en kan beskyttes fra et targetsystem, der indeholder høj spænding eller dårlige jordforbindelser.
iONE-BT vil først blive frigivet til ARM/Cortex-M familien, men andre CPU-arkitekturer vil
blive understøttet senere. Det er vigtigt at bemærke, at alle debug-, trace- og analysefunktioner, som iSystems normale kabelemulatorer og analysatorer, er fuldt understøttet.
iONE-BT for ARM / Cortex- M vil være til salg i slutningen af marts og vil blive fremvist på Embedded World 25-27 februar i Nürnberg.
iSystem har siden 1986 specialiseret sig i embedded systemer for udvikling og test. De tilbyder i dag debuggers, emulatorer og analysatorer til mere end 50 forskellige CPU-arkitekturer og deres derivater (> 3000 microprocessorer) . Værktøjerne kan styres enten fra iSYSTEMs eget GUI, winIDEA , eller fx Eclipse. Der er også omfattende støtte til ekstern styring via API'et med links til en række forskellige scriptsprog og miljøer.
Nærmere oplysninger hos den nordiske agent:
Triacon (Jan Lundgren)
Tel: +46 40-670 17 12
Email: jan.lundgren@triacon.se
www.triacon.se