
e•MMC Flash med udvidet driftstemperaturområde
Toshiba udvider sin familie af industrielle e•MMC Ver.5.1 kompatible embeddede NAND-flash memoryprodukter.
Toshiba Corporations Storage & Electronic Devices Solutions Company lancerer nu JEDEC e•MMC Version 5.1 kompatible embeddede NAND flash memory-produkter med et udvidet driftstemperaturområde på mellem -40°C og +105°C .De nye produkter integrerer NAND-chips fremstillet i en 15nm procesteknologi, og de nye memories er tiltænkt industrielle applikationer som PLC, 'Computer-on-Modules' og fabriksautomationsudstyr, men de kan også anvendes til en række forbrugeapplikationer. Familien omfatter memory-tætheder på 8GB, 16GB, 32GB og 64GB. Samples er til rådighed nu, og serieproduktion er planlagt til marts, 2017.
De nye produkter integrerer NAND-chips med en controller til styring af de grundlæggende NAND-applikationer i en samlet pakke. Toshibas nye produkter er en tilføjelse til den eksisterende gruppe af e•MMC, der fungerer ved temperaturer mellem -40 og +85°C. De nyeste e•MMC tilføjelse til produktfamilien supporterer applikationer, der kræver e•MMC lagring ved temperaturer op til +105°C. Det udvidede udvalg giver en større valgfrihed inden for memory-løsninger til industrielle applikationer i højtemperaturmiljøer.
Det JEDEC e•MMC Version 5.1 kompatible interface styrer vigtige funktioner, som writing block management, error correction og driver-software. Interfacet forenkler systemudvikling med minimale udviklingsomkostninger til hurtigere time-to-market for såvel nye som opgraderede produkter til følge.
Dertil kommer nye funktioner, der er standardiseret i JEDEC e•MMC Version 5.1, som BKOPS-kontrol, Cache Barrier, Cache Flushing Report, Large RPMB Write and Command Queuing, som alle øger anvendeligheden i de nye produkter.