ICAPE Denmark A/S
Test banner
Develco indgår partnerskabsaftale med Sound Hub DenmarkCEO Peter Petersen (tv) ses her sammen med CEO/CSO Jakob Bjerre hos Develco

Develco indgår partnerskabsaftale med Sound Hub Denmark

Develco bliver nu en del af Sound Hub Denmark, hvor firmaet skal fungere som mentor og sparringspartner for netværket af iværksættere, opstartsvirksomheder, freelancere og etablerede virksomheder med projekter, hvor lyd indgår.

Struer er med Bang & Olufsen kendt som Lydens By og tiltrækker et stadig stigende antal interessante nationale og internationale lydprojekter til Sound Hub Denmark, som udviklingshuset Develco nu også bliver en del.

Develco har mere end 30 års erfaring med at realisere kreative produktidéer til færdige produkter med brug af udviklingskompetencer inden for elektronik, embedded software, trådløs kommunikation og IoT (Internet of Things). Med udviklingsprojekter for både etablerede virksomheder og iværksættere.

Hos Sound Hub Denmark skal Develco fungere som mentor og sparringspartner for netværket af iværksættere, opstartsvirksomheder, freelancere og etablerede virksomheder med projekter, hvor lyd indgår. Develco bidrager med ny viden og kompetencer inden for teknologier som bl.a. lavt batteriforbrug og trådløs kommunikation via kommunikationsprotokollerne Bluetooth og Bluetooth Low Energy BLE.

- Hos Develco ser vi mange nye tiltag inden for lydteknologi og har derfor valgt at hjælpe virksomhederne hos Sound Hub Denmark i gang med deres spændende idéer til nye lydprodukter. Vi ser frem til at være til stede i det professionelle kontorfællesskab med fokus på lyd i Struer og samarbejde med audio firmaerne om deres kreative ideer til fremtidige lydoplevelser, siger CEO/CSO Jakob Bjerre hos Develco A/S.

- Vi ønsker i Sound Hub Denmark at tilbyde brugere og lejere let adgang til fagkompetencer, og Develco styrker dette tilbud. Develcos palette af teknologikompetencer er efterspurgt, og derfor er vi begejstrede for aftalen, som helt sikkert vil blive brugt til hurtigere og bedre produktudvikling, tilføjer CEO Peter Petersen, Sound Hub Denmark.

23/3 2022