ICAPE Denmark A/S
Test banner
ARM Cortex-M0 baseret MCU til motorstyringer

ARM Cortex-M0 baseret MCU til motorstyringer

Toshiba lancerer multifunktions ARM Cortex-M0 baseret microcontroller med lavt antal pins.

Toshiba Electronics Europe (TEE) udvider TX00-serien af ARM Cortex-M0 baserede microcontrollere (MCU'er). TMPM037FWUG microcontrolleren er designet til motorstyringsapplikationer i udstyr som (multifunktions)printere (MFP’er), forbrugerelektronik, digitalt udstyr og automationsudstyr.

Udviklingen af højt sofistikerede motorstyringsapplikationer i moderne apparater kræver en række funktioner som flere kommunikationskanaler til kommunikation med såvel vært som periferikomponenter samt interfaces, der kan læse numeriske værdier fra mange sensorer og timer-funktioner, der kan styre output-pulser til motorstyringer som i stepmotorer eller DC-motorer.

TMPM037FWUG er kapslet i et LQFP64-hus på blot 10mm x 10mm med en pin-pitch på 0,5mm og et pin-antal på bare 64. Kredsen indeholder ikke desto mindre end 8-kanals 10-bit A/D-konverter og en 10-kanals 16-bit timer med en PPG (Programmable Pulse Generator).

Microcontrolleren integrerer desuden et 6-kanals serielt interface (5-kanals SIO/UART, 1-kanal I2C), der fjerner behovet for interface-udvidelses IC’er og dermed reducerer produktionsomkostningerne. Kredsen har desuden en bit-band processor-funktion, der letter adgang til og styring af specifikke bits. Det øger bit-manipulationseffektiviteten og tillader optimering af produktets kompakte flash-memory, der giver designere 128KBytes flash og 16KBytes SRAM.

Gennem den samme ARM Cortex-M0-kerne som i TX03- og TX04-serierne kan TMPM037FWUG øge effektiviteten og reducere udviklingsomkostninger, idet der bl.a. kan benyttes samme udviklingsværktøjer, som bruges i forbindelse med udvikling af mellemstore- og store systemer. M0-kernen har en maksimal arbejdsfrekvens på 20MHz og kræver en forsyningsspænding mellem 2,3V og 3,6V.
19/9 2014