
4K sikkerhedskamera med avancerede analysefunktioner
Det nye Sony SNC-VM772R kamerau optager i 4K med en lysfølsomhed ned til 0,1 lx, og platformen inkluderer båndbredde-optimering samt adskillige intelligente billedanalysefaciliteter.
Sony lancerer nu 4K-opløsning til sit program af sikkerheds-teknologier med det nye kamera SNC-VM772R. Den nye model kombinerer forbedret opløsning i 4K med en lav lysfølsomhedmed en 1,0-type Exmor R CMOS-billedsensor, optimering af båndbredden og mulighed for Intelligent Scene Capture, en funktion der vælger den bedst mulige billedkvalitet. Det gør det nye kamera ideelt overvågning i det offentlige rum, transport-sektoren, jernbaner, lufthavne og trafikovervågning.
Med 4K-teknologien kan brugeren optage med fire gange Full HD (1080p)-opløsning. Og med de enestående detaljer ved 4K-teknologi kan sikkerhedsfolk udvide deres overvågningsområde og stadig opdage, forstørre og undersøge små dele af et billede som et ansigt eller en bilnummerplade – alt sammen med et enkelt kamera. Det nye SNC-VM772R kamera kombinerer disse fordele med øget synlighed, reducerede samlede system-omkostninger og sikrer samtidigt en fleksibel og nem installation.
- 4K er den nye video-sikkerhedsstandard, fremhæver Katsunori Yamanouchi, der er Vice President for Sony Professional Solutions Europe.
- Men 4K-opløsning handler om mere end blot øget opløsning. Det er også at udvide den potentielle brug af overvågningskameraer og hjælpe med at udvide mulighederne for sikkerhed
og overvågning. Den øgede opløsning dækker et større område, forbedrer situationsfornemmelsen og sikrer, at intet er udelades. Fordelene hjælper professionelle sikkerhedsfolk til at reducere installations- og driftsomkostninger, fordi der er behov for færre kameraer på specifikke områder.
Med introduktionen af SNC-VM772R til sikkerhedsbranchen udvider Sony det 4K-lederskab, man har i broadcast- ogg produktionsmiljøet, hvor Sonys 4K-kameraer benyttes til internationale spillefilm, populære TV-shows og store sportsbegivenheder. Sonys digitale 4K biografprojektorer kan opleves i biografer verden over, mens Sonys 4K-TV-apparater findes i mange hjem.
Sony har udviklet flere unikke teknologier, der er med til at overvinde de traditionelle 4K-udfordringer med sigtbarhed og lysfølsomhed. Samtidig kan man reducere den nødvendige båndbredde, når store 4K-filer skal håndteres.
Følsomhed i ringe lys
Optagelse med højere opløsning går traditionelt ud over lysfølsomheden. SNC-VM772R bruger en 1,0”- 20 MP ExmorR sensor og er i stand til at håndtere en lysfølsomhed på 0,1 lx, hvilket sikrer gode billeder i både lys og mørke.
Med en baggrundsbelyst struktur fordobles kameraets lysfølsomhed og med indbygget infrarød (IR) lys – der ikke er tilgængelig på noget andet 4K-sikkerhedskamera på markedet - forbedrer brugen i mørke og giver natlige optagelser på større afstande.
Overvågning af store områder medfører forskellige lysforhold i løbet af dagen og natten. SNC-VM772R har også 90 dB View-DR (WDR) og kan levere 30 fps, der sikrer klare og skarpe billeder, så man opnår bedre sigt og kan nemmere genkende objekter. Endelig matcher det imponerende 2,9 gange motoriserede zoom-objektiv billedsensoren, der giver maksimal videoopløsning. Objektivet er udstyret med optisk billedstabilisering, der giver billeder med lav forvrængning.
Fleksible indstillinger og optimeret streaming
SNC-VM772R er forsynet med Sonys unikke båndbreddeoptimering, så brugeren kan justere streamingen efter kameraets behov. Kameraets intelligente komprimerings-funktion reducerer behovet for lagring og båndbredde ved at benytte forskellige kompressionsforhold efter kameraets skiftende overvågningsområder.
Intelligent Cropping og Multi-Tracking viser en oversigt over området, der overvåges, og giver mulighed for at udvælge op til fire områder ad gangen, så brugeren kan koncentrere sig om de dele af et billede, de ønsker at se i 4K-opløsning, samtidig med at man streamer et skaleret Full HD-billede. Funktionen halverer behovet for båndbredde, fordi man reducerer mængden af video, der skal overføres i 4K-opløsning, og samtidig gør den overvågning af et stort område mere effektivt og målrettet.
Intelligent Cropping har to mønstre for valg af størrelsen og antallet af områder. Det giver desuden to valgmuligheder: Static, for at se flere faste områder i en scene; og Dynamic, for at opdage objekter i bevægelse.
Evidence Shot lader brugerne se kritiske øjeblikke i kameraet højeste opløsning på 20 mp i stillfotos, som er 2,4 gange flere pixels end 4K. Man kan desuden med kameraets Video Motion Detection få sendt alarmer, hvis specielle ting sker i kameraets overvågningsområde.
Mange indstillingsmuligheder til best picture
Intelligent Scene Capture-funktionen justerer og tilpasser automatisk billedkvalitet (lysstyrke og farve) afhængigt af tid, vejr- og lysforhold. Sony SNC-VM772R giver også mulighed for at tilpasse billedets presets, så man får de optimale indstillinger mellem dag/nat og en række konfigurationer af billedet, der kan gemmes og skiftes enten manuelt (ved hjælp af Picture Profile-tilstand) eller efter en tidsplan (Picture Profile Scheduler).
Sony SNC-VM772R kommer på markedet i Q3 2015. Kameraet understøttes af de store VMS-udbydere, herunder AxxonSoft, Exacq Technologies, Genetec Inc., Genius Vision Digital Inc., Lenel Systems International, Inc., Milestone Systems, NICE Systems, NUUO Inc., On-Net Surveillance Systems, Inc., SeeTec AG og Verint Systems Inc.